You are currently viewing Har du numerologisk skæbneår i 2022?

Har du numerologisk skæbneår i 2022?

Hvad har 2022 i støbeskeen for dig?

Skæbneårene er år, hvor vi skifter skæbnerytme fra et overordnet tema til et andet.

Vi er grundlæggende født ind i en af de tre overordnede skæbnerytmer:

En 9´er skæbnerytme.

En 3-6 skæbnerytme.

En 1-2-4-8-7-5 skæbnerytme.

Vores skæbnerytmer indikerer, hvilken planets indflydelser, der energetisk er herskende over vores overordnede liv og skæbnevej i et bestemt antal år.

Et par eksempler: Er du født i et 9´er år (fx årstallet 1980 – 1+9+8+0=18 | 1+8=9 | 18/9) er du altid i en Mars skæbnerytme, der så gentager sig/starter forfra hvert 9. år.

Er du født i en 6´er år er du i 3-6 skæbnerytmen (fx årstallet 1+9+7+7=24 | 2+4=6 | 24/6, skifter du mellem en 3-årig 3´er vibration og en 6-årig 6´er vibration, hvilket er Jupiter (3) og Venus (6).

Det kan være en kompleks størrelse at forstå, men måske fik du fat i ”the basics”

I 2022 er det alle født i år, der giver en tværsum på 3 eller 6, der skifter skæbnerytme og har derfor skæbneår og kan opleve i året, at livet får et nyt overordnet tema. Det vil sige, at de næste 6 år er præget af Venus og 6´er vibrationen, som særligt handler om kærlighed, familie og relationer.

Hele 2022 handler for alle overordnet om dette temaer med for mennesker født i 3-6 rytmen fortsætter temaet helt indtil 2028. Hvilke årstal det drejer sig om kommer længere nede, men overordnet set er vibrationerne for alle i hele 2022.

2022 er et numerologisk kærlighedsår - Numerologi og navneskifte - Lunaracademy - Numerologist PRO numerolog i Jylland

6´er år: All you need is love

Har du endnu ikke fundet den store kærlighed, så er der gode muligheder for, at det sker i denne periode. 6´er perioderne sætter stort fokus på at nyde livet på en sanselig feminin måde og ikke mindst på kærligheden til dig selv og til alle andre.

Skab harmoni og balance i dit hjem og dine omgivelser. Måske skal der friske blomster på bordet lidt oftere. Det kan være, at brødet skal være hjemmebagt i stedet for hjemmebragt lidt oftere. Alt hvad der kan forkæle de 5 sanser er i højt fokus.

Kvaliteten af det, du putter i munden og i kroppen, skal måske opgraderes. Kvalitet frem for kvantitet. Ikke kun fysisk, men også mentalt og følelsesmæssigt. Er dine relationer gode for dig? Ellers kan det være, at du må indse, at de har overskredet sidste salgsdato, men uden at ende dem i et brag af reality drama.

Sørg for at være den, der skaber hygge, tryghed og omsorg alle steder, hvor du går. Kærligheden er livets lim og klister. Det som får det hele til at holde sammen.

Drømmer du om et liv med høje vibrationer? Skift dit navn numerologisk og få de stærkeste vibrationer med dig - Numerologist PRO Numerolog - Lunaracademy

Der er altid to sider af mønten

Vi kan let fortabe os i only love and light, men der er altid en bagside. En kontrast til det kærlige og sanselige. Nydelsessyge og moodiness. Det, man skal være særligt opmærksom på i 6´er perioderne, er at undgå konflikt og drama. Ikke at man skal falde ind i en pleasende og hjælpeløs offerrolle, men i det mindste se på sine egne aktier i de konflikter og intriger, der måtte opstå.

Overdriv ikke indtaget af det søde liv, så det ender med at give for mange kilo på sidebenene, du sidenhen fortryder, og vær heller ikke alt for forfængelig, hvis vægten siger +500 gram siden i går. Gå dig en lang tur ude i den pragtfulde natur og tag årstidens duft ind. Ingen mirror, mirror on the wall, hvem er den skønneste i landet her. Du er skøn, og alle andre er også skønne på hver sin unikke måde. Tal dig selv mere op end ned.

Ingen opdager det skæve øjenvippehår, og hvis de gør og efterfølgende påpeger det, så er det nok ikke de rette at omgive sig med. Spørg ikke om din røv ser stor ud i de bukser, blot for at få bekræftet dit selvværd. Det er ikke sikkert, at du har lyst til at høre det ærlige svar. Men er det ikke ligegyldigt. Vend din bagdel til din fordel.

Fyld dig selv op med kærlighed inde fra. Elsk dig selv på den mest selvkærlige måde, men uden det tager overhånd og gør dig til prinsessen fra Klods Hans. Duer ikke. Ofte dækker den slags alligevel blot over et selvværd, der er i bund og trænger til et kærligt boost. Det skal komme inde fra. Skønhed kommer inde fra.

Har du for høje forventninger til, at andre skal dække dine behov for kærlighed, så er det tid til at se dette efter i sømmene.  Start din dag med selvkærlige affirmationer og hav et øget fokus på dine relationer og omgivelser.

De næste 6 år starter nu. Det er nu livet leves.

Hvilken numerologisk skæbnerytme er du født ind i? Lunaracademy - Numerologist PRO numerolog - Navneskifte og numerologi

Fødselsårstal for dig, der har skæbneår i 2022

Du har numerologisk skæbneår, hvis dit fødselsår giver 3 eller 6 i tværsum.

Er du født i et af følgende årstal, har du skæbneår i 2022:

1956, 1959, 1965, 1968, 1974, 1977, 1983, 1986, 1992, 1995, 2001, 2004

Vil du have et dybt indblik i de kosmiske vibrationer, der påvirker dit kommende år, så er der nu åbnet op for Numerologic Upcoming Energy, hvor du får et personligt indblik i dit numerologiske år og dine årstalsrækker for 2022. Og det er uanset om du har skæbneår eller ej.

Du får en numerologisk analyse med gode råd til, hvordan du bedst muligt bruger årets vibrationer til at få det maksimale ud af hver periode. Rapporten bliver sendt til din email og vil være dig i hænde ca. inden for 3-4 dage.

Sådan bestiller du

Send dit fulde navn (som oplyst i folkeregisteret) samt din fødselsdato via linket her eller ring til mig på 22253907. Betaling sker let via Mobile Pay.

Kærligst

Carolina

Få E-bogen "Cosmic Flash - 2022 edition" med det kommende års numerologiske energier kvit og frit, når du tilmelder dig nyhedsbrevet.

Lunaracademy Vibrations - Gode vibrationer i indbakken

Tilmeld dig Lunaracademy Vibrations lige her.
Du modtager efterfølgende e-bogen i din indbakke.

[mc4wp_form id="1932"]

Dit privatliv er dit. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen med et enkelt klik. Ingen spam, kun høje vibrationer, tips til din spirituelle udvikling og energiopdateringer fra stjerner og tal.

Cosmic Flash – 2022 Edition værdi: 149,-