Om den numerologiske vibration 11/2

11/2 kan være en udfordring at have i sit numeroskop.
Lær mere her om hvordan den kan virke i dit liv.

Vibrationen 11/2 kan nemt være overfølsom og melankolsk.

Vibrationen gælder for alle, der er født den 11., i november eller i et år, der giver 11/2 i tværsum. Derudover kan du have vibrationen med som essenstal, livstema, i dine navne eller andre steder i dit numeroskop.

Har du 11/2 med i din fødselsdato, navne eller andre steder i dit numerskop kan du opleve at have svært ved at træffe valg og sætte grænser for andre. Det er simpelthen så vigtigt for dig at sørge for fællesskabets ve og vel, at det ofte bliver på bekostning af dig selv og dit eget velvære. Denne tendens kalder vi også populært for pleasertendenser.

11/2 kan udtrykke sig som super sensitiv og pleasende. Det kan være rigtig svært at sige nej.

Man kan føle sig ubeskyttet mod energier og bliver måske let drænet i selskab med andre. Ofte er man oversensitiv og hører til gruppen af særligt sensitive, der har brug for at trække sig for at mærke sig selv, da man ellers let går i en symbiose med omgivelsernes energier. 

Livet kan være præget af, at man har flere afhængighedsforhold til andre, hvor man har svært ved at stå stærkt i sit eget energifelt og ikke kan sige sin egen mening.

Man kan have melankolske og depressive tendenser og søger måske gerne at dulme alle de overvældende følelser med sukker, tobak, alkohol eller andre substanser. Man kan let blive stresset og overvældet, særligt hvis man har for meget 11/2 i sit setup. Pauser og grænser ska tages alvorligt, når man er så følsom. Mange med 11/2 stærkt repræsenteret trives ikke særligt godt i den klassiske 7-15 / 8-16 hver dag.

Med 11/2 i større eller mindre grad kan man opleve at få det skidt i uharmoniske og konfliktfyldte omgivelser. Er der optræk til konflikter, forsøger man gerne at gå i et med tapetet eller at undvige på anden vis, mens man i den balancerede udgave er en fantastisk mægler mellem andre, da man kan se en sag fra flere sider og søger fred og harmoni. Der skal gerne være ryddeligt og harmoni både inden i og i de ydre omgivelser. 

Vibrationen 11/2 er meget receptiv og følsom.
Vibrationen 11/2 er feminin, følsom og selskabelig.

11/2 energien har da også masser af fantastiske sider. Fordi man er så empatisk og indfølende, er man ofte god til mennesker, børn og dyr, da man har en forstærket fornemmelse for andres energi og følelser – energien vendt til at være sansestærk. Andre søger gerne ens selskab, og man er vellidt som ven og kollega.

Vibrationen giver også kreative evner med en stor indlevelsesevne. Har man andre tal der taler for det, kan man fx være en god healer. Det er vigtigt at have tid nok i hverdagen til bare at nyde og mærke livet og leve i harmoni og flow med livets energier.

Man har med 11/2 et udpræget hjælpergen, er åbenhjertelig og velkommende over for andre, hvis man mærker at omgivelserne er venlige og rare. Man kan bringe folk sammen og være god til at se andres evner og kan ofte være god som coach, terapeut eller mægler, inden for den grafiske/kunstneriske/anden kreativ branche, i et job med dyr, med børn eller i wellness/ massage og den slags.

Kan du nikke genkendende til ovenstående? Så har du nok 11/2 tydeligt i dit numerologiske setup. Vil du have set på hvilke vibrationer, du påvirkes af via tallene i dit numeroskop, så book en numerologisk session her.

Cosmic Aligner vibrationsolietil støtte af den numerologiske 11/2 vibration. Køb den hos Lunaracademy.

Støtte til din udvikling

Cosmic Aligner vibrationsolier er lavet af rene og højtvibrerende essentielle olier.

Du kan bestille en særlig Cosmic Aligner vibrationsolie særligt sammensat til 11/2, der støtter dig med de svære og udfordrende sider af 11/2 vibrationen.

Brug Cosmic Aligner vibrationsolien dagligt som energiredskab, hvis du har vibrationen med via dine medfødte energier, eller hvis du renser den ud i dit gamle numeroskop efter et numerologisk navneskifte.

Du kan også med fordel bruge den på dage med 11/2 eller i november, da disse vibrationer også let kan påvirke energisensitive mennesker.