You are currently viewing Cosmic Flash – Oktober 2022

Cosmic Flash – Oktober 2022

De astrologiske og numerologiske energier for oktober måned.

Oktober måned minder numerologisk meget om januars energier, men med et ekstra boost. Der skrues yderligere op for spiritualiteten, og der skal lægges liv og sjæl i livsværket. Der er en mening med alt, og den kan du passende søge efter i oktober, hvor energierne bliver svævende, filosofiske og følsomme.

Nogle kan have det svært i de højere luftlag og være ukomfortable med følelseslivet generelt. Det er ikke sundt at undertrykke dele af dig. Det kan være smertefuldt at flygte. Tiden indhenter os altid. Hvis du går i ubalance med oktober, kan du føle kriser og modløshed ud af det blå.

Frygtens guddommelige modstykke hedder tillid, og den kan du passende øve dig i at komme mere i kontakt med, så frygten for det ukendte ikke overtager styringen af dit liv. Faktum er at ingen af os kender morgendagen. Vi kender ikke det næste minut eller sekund. Derfor må vi leve fuldt ud og helt i hvert øjeblik og forlade sorger og mørke, der fylder og tynger.

I stedet for at fortabe dig i den evige lidelseshistorie, så skriv den om. Gør noget diametralt anderledes og brug dit mørke til at brede lys hos de, der endnu ikke har set lyset endnu. Ikke for at moralprædike, men for at give kosmisk kærlighed til din næste. Har du selv brug for lys, så søg ly under et af de mange fyrtårne, der står i nær og fjern og oplyser din vej.

Brug tiden på meditation og på at søge endnu bedre forbindelse din sjæl. Lad freden sænke sig i dit sind. Sørg for god jordforbindelse. Gå en tur i den smukke natur, der snart står malet så yndefuldt i guld og kobber. Giv dig tid og tag dig tid. Tid til nærvær og til at ære din krop dit sind. I morgen er aldrig givet på forhånd, så nyd hvert et minut, du er her med de, du har kær.

Oktober kan bringe værdifuld indsigt for de, som kan se. Så holde sanserne spidset skarpt og lyt til vindens hvisken i gamle piletræer.

Astronews – datoer for energiskifte og Nymåne/Fuldmåne i oktober

På himlen byder oktober på lidt af hvert. Blandt andet så kommer sidste års store aspekt, kvadratet mellem Saturn og Uranus, igen på tapetet og giver konflikt mellem Saturns begrænsende og restriktive energi og Uranus´ frihedselskende og fremsynede perspektiv. Optakten har varet de seneste par måneder og her i oktober, når de samme grad for endeligt at slippe kampen i løbet af vinteren. Det er nogle langsomme herrer de to.

Trigonen mellem Uranus og Pluto, der har rodet op i gamle tilstande gennem september rinder så småt ud midt på måneden lige før vi tager hul på Skorpionens sæson. Men hvad, nu bevæger vi os jo hjemmevandt i de kølige dybder, så hvorfor ikke få revet plastret af de sidste sår.

Eklipsesæsonen starter også igen og kan mærkes heftigt på alle de faste tegn (Tyren, Løven, Skorpionen og Vandbæreren). Ting kan ske pludseligt. Som et trylleslag er noget væk, for at bane vejen for noget andet. Eklipsesæson er altid interessant.

Du får lige en hurtig oversigt her over energiskiftene og Nymåne/Fuldmåne. Planetskift og månerne kommer i separate indlæg i løbet af måneden som vanligt.

Det kan være værd at bemærke dagene, hvor en planet går direkte, da det kan føles kraftigt i energien, og der kan ske større ting i kollektivet eller i dit eget liv.

  • Merkur går direkte den 2. oktober.
  • Pluto går direkte den 8. oktober.
  • Den 9. oktober er der Fuldmåne i Vædderens tegn
  • Merkur når Vægtens tegn igen den 11. oktober.
  • Saturn går direkte den 23. oktober.
    Samme dag går både Solen og Venus ind i Skorpionens tegn.
  • Eklipsesæsonen er i gang for alvor: Delvis Nymåne Eklipse i Skorpionen den 25. oktober.
  • Retrograde Jupiter kommer tilbage til Fiskenes tegn den 28. oktober.
  • Den 29. oktober skifter Merkur også til Skorpionens tegn.
  • Mars går retrograd i Tvillingerne den 30. oktober (indtil den 12. januar 2023). Læs mere her.

Månedens krystaller og essentielle olier

Frankincense, Juniper Berry, Pistacie Calcit og Labradorit

Olier og krystaller er mine absolut go-to redskaber til at hæve frekvensen og arbejde med både energier og følelser.

Du kan bestille en gratis uforpligtende tid til en 15 minutters oliesnak, så guider jeg dig i valget af olier, der er gode til netop dig og din essens.

Månedens olier er i deres rene form og kan anvendes i både diffuser, blandet i din egen roomspray med vand eller fortyndet på huden på chakra eller pulspunkter. Bland op i en roller med fraktioneret kokosolie. Du har lækre olier til lang tid, da de er utroligt drøje i brug – less is more.

Frankincense olien fra doTERRA
Åbner for din spirituelle kraft.
Frankincense er en af de mest højtvibrerende olier. Olien er kendt af mange fra dens prominente plads i gamle historier. Han hjælper os til at finde vores egen sandhed og øger vores bevidsthed. En fantastisk olie til at arbejde med spiritualitet, og når vores sjæl vokser i kraft. Frankincense styrker os i at slippe lavere vibrationer, og bringer klarhed til klarsynet – i perfekt overensstemmelse med oktobers vibrationer.

Frankincense olie findes i ren form med 15 ml eller som praktisk toucholie på 10 ml, der er klar til brug og lige til at have med i tasken.

Juniper Berry olien fra doTERRA
Støtter os til at se frygten i øjene, så den forsvinder ud af livet.
Juniper Berry er god til de af os, der har tendens til mærke tanker og tungsind. Vi støttes i at turde at gå ind i mørket, så vi kan tænde lys og finde gaverne, der gemmer sig. Når vi har oplevet traumer og ting, der har gjort os bange gennem livet, lukker vi af for sider af os selv. Olien hjælper med at genfinde disse sider og sjælestykker, så vi igen kan føle os hele og komplette. En fantastisk olie til skyggearbejde, mareridt og generel frygt.

Juniper Berry olie findes i ren form i flaske med 5 ml

Kontakt mig for at få dine olier med 25 % rabat + en masse andre bonusser.

Rene dōTERRA olier brugstip

Jeg blander 10-14 dråber i en 5 ml roller med en god bære olie (fx fraktioneret kokosolie) og har rolleren med i tasken, så jeg kan smøre på pulspunkterne nogle gange dagligt. Jeg dufter til olien nogle gange, lige efter jeg har påført for at få maksimal kraft.

Et par dråber eller 5 i en diffuser kan også være ret lækkert med mange af olierne og kan bruges til at skabe stemninger eller hæve vibrationerne i hjemmet, på kontoret eller i din klinik.

Pistacie Calcit

Pistacie Calcit giver ro til bæreren. Den virker på hjertet og åbner for kontakten med universet og engleenergier. Dens blide energi styrker din tillid og skaber balance i dit energifelt. Det er en rigtig fin healende krystal til både følelsesmæssig og mentale udfordringer. Dens energi køler det hele lidt ned på en positiv måde, så det er lettere at arbejde med.

Labradorit

Labradorit giver grounding samtidig med at din intuition boostes. Den beskytter mod uønskede energier og hjælper dig med at hæve din bevidsthed. Føler du dig ængstelig og usikker, så kan Labradorit hjælpe dig i ro. Det er også en fantasisk krystal at have med på sjælerejser og når du arbejder med healing af karma fra tidligere liv. Gennem dens energi connnectes du til dine forfædres visdom.

Dette er blot mine intuitive anbefalinger til at arbejde med månedens vibrationer. Du står måske et sted i livet, hvor du har brug for noget helt andet, så husk altid at mærke efter inde i dig selv, hvad der ræsonnerer med dig og dit ståsted i livet.

Følg med i Cosmic Daily Energy på Facebook eller Instagram, når der zoomes ind i de enkelte dage. 

Du ønskes en inspirerende oktober med masser af sjæl og univesel kærlighed.

Kærligst

Carolina

Nyhed hos Lunaracademy

Cosmic Aligner - Vibrationsolier til din numerologiske navneudrensning og som vibrationsstøtte.

Cosmic Aligner vibrationsolier støtter dig i din essens og/eller i dine numerologiske eller astrologiske udfordringer. Vibrationsolierne er baseret på rene essentielle olier opblandet i lækker bæreolie, så de er klar til brug med det samme.

Vælg mellem vibrationsolier til de 5 mest udfordrende numerologiske vibrationer. Du kan også bestille en specielt designet til dig og din essend ud fra dit horoskop og numeroskop.

Alle i 5 ml roller lige til at smøre på og have med i tasken.