You are currently viewing Cosmic Flash – Merkur i Vædderen 2022

Cosmic Flash – Merkur i Vædderen 2022

Mindpower, firstmover and speed limits

Merkur får fart over feltet den kommende to uger, hvor han farer gennem Vædderens tegn med 180 i timen. Kun knap 15 dage tager rejsen, der starter søndag den 27. marts over middag. Han er da også på vej til at overhale Solen med fuld knald, så der er fuld spræl i alt ”merkursk”.

Merkur i Vædderen er noget helt andet end den udflydende Fiskeform, vi har været påvirket af de seneste 17 dage, hvor det hele har været lidt Lala Land på den kreative, indlevende go-with-the-flow måde. Jeg har i hvert fald personligt været enormt udfordret på hukommelsen og det skarpe overblik de sidste uger. Det har jo så også en form for charme – eller noget.

Alt afhænger jo af, hvad vi skal og vil bruge energierne til. Hvis vi skal sidde på en bjergtop og meditere, skrive poesi og drømmende historier er Merkur i Fiskene jo absolut amazing. I dagligdagen på et job, hvor der skal præsteres, så kan det godt være lidt for kaotisk og ustruktureret. Det råder Merkur til gengæld bod på fra på søndag.

Vædderens påvirkning af Merkur (vores tanker, kommunikation, indlæring, samarbejde og handel) kan måske hurtigt få slået et for stort brød op, end der egentlig er plads til i ovnen. Aftaler bliver lavet lidt for kvikt og små detaljer misses. Vi må videre i teksten. Der er noget andet, vi skal nå. Nu og helst i går faktisk. Måske bliver du allerede forpustet ved tanken. Afsted det går med seriøs fart over feltet.

Vær forberedt på mulige hede diskussioner. Husk at tænke før du taler, for det kan let gå alt for stærkt. Vædderens arketype er en fighter uden lige. Han vil vinde og med Merkur er det gerne diskussionerne, der skal vindes. Fight for your rights. Hvem er den hurtigste til at få skrevet rapporten færdigt? Konkurrencelysten vækkes på det mentale plan.

Lidt karikeret er Merkur i Vædderen ”smart i en fart” sælgertypen. Til gengæld en der klarer udfordringerne hurtigt som lynet. Ingen opgave er jo for lille. Kan jeg vinde noget? Merkur her vil være den første og den bedste. Intet mindre. If you snooze, you loose. Se om du kan følge med tempoet.

Bonustip: Merkur er også vores transport planet, så det anbefales at have et vågent øje på speederfoden, for det kan komme til at gå lige lidt for stærkt til tider. Undgå ”roadrage” – de andre bilister kan alligevel ikke høre dig bande over deres ”angivelige” søndagskørsel. Det går sjældent hurtigere af den grund. Kører de rent faktisk langsomt, eller er det dig, der har for travlt, Speedy Gonzales?

På et individuelt plan er vi mest påvirket af vores individuelle fødselshoroskop, men kollektivt påvirker Merkur med energien i det tegn, han befinder sig i. Hans rejse gennem Vædderen vil også i en vis grad påvirke dig på det livsområde, hvor du har Vædderens tegn. Måske kender du en person med Merkur i Vædderen, eller måske kan du genkende arketypen i dig selv.

Merkur kommer med friske og hurtige energier i Vædderen. Lær mere om astrologi hos Lunaracademy.

Newsflash – think fast

Merkur deltager i det astrologiske års første Nymåne i Vædderen den 1. april. En dag der varsler nyt med nyt på. Det er både helt nye månedsenergier numerologisk og med en Nymåne oven i. Kan det blive mere nyt og friskt?

Den 3. april står han tæt med Solen. Her fyres godt og grundigt op under kommunikations formen, som godt blive lidt højlydt måske, men det kan være mest på grund af utålmodighed eller en utroligt stærk passion. Merkur i ildtegn er on fire.

Personligt er jeg vild med det så længe, at den gode tone holdes, men nu har jeg også Merkur i Skytten, som jo også er et ildtegn. Har du Merkur i fx et vandtegn, kan du synes, det er lige hedt nok og kan drømme dig tilbage til de sidste uger. Sydlandske fagter kan tages i brug efter lyst og behov.

Den 8. april møder han Eris, der formår at skille får fra bukke og skidt fra kanel. Et utroligt sandsiger aspekt. Der bliver næppe lagt fingre imellem i dagene omkring. For sandheden må frem. Eris kan servere stridens æble på et sølvfad, og med Merkur bliver der sikkert sat ord på. Husk at ord kan skære igennem, men også at de kan gøre mere skade end gavn, hvis de ikke bruges bevidst og i stedet ud fra et alt for reaktivt perspektiv.

Generelt kan de to uger med Merkur i Vædderen kan gøre tunger skarpe som knive, så er du advaret.

Har du brug for ekstra støtte til at få tingene sagt og turde at stå stærkt i din egen sandhed, så kan du hente god støtte i olien ”Spearmint” fra doTERRA. Krystaller, der er gode til at booste formidlingsevnerne er eksempelvis de blå som Sodalit, Apatit og Lapis Lazuli, der åbner op for halschakraet. Det skulle nok kunne få munden på gled.

Kærligst

Carolina

Forårstilbud

Numerologisk minitydning

For dig der vil snuse lidt til numerologien og finde ud af om, du har vibrationer med i dit numerologiske setup, der udfordrer.

25 min. online/telefonsession.

Du sparer 130,- ved booking af tid i hele april.

kun 240,-