You are currently viewing Cosmic Flash – Nymåne i Jomfruen 2022

Cosmic Flash – Nymåne i Jomfruen 2022

Grundighed og orden er betydningsfuldt for det kommende års høst.

Så nåede vi til Nymånen i Jomfruens tegn og for at være helt præcis, så er det kl. 10.16 i morgen den 27. august 2022 på 4º 03’. Isoleret set, så giver Nymånen i Jomfruens korrekturlæsende og pertentlige tegn, os alle nye muligheder på hendes livsområder. Alt efter hvor vi hver især har Jomfruen i vores enkelte horoskoper, kan der være individuelle forskelle, men de tages ikke med her.

Overordnet set afsluttes sidste års Nymåne i Jomfruen i den større cyklus og en ny begynder. Den nye Nymåne i morgen kulminerer ved Fuldmånen i Fiskene lige inden det astrologiske års afslutning i marts 2023 og afsluttes helt ved næste Nymåne i Jomfruen næste år. Sådan bliver det ved hvert år for hvert tegn.

På det mindre tandhjul varer den pågældende mindre cyklus fra nymåne til nymåne. Dermed er den sidste cyklus fra den sidste Nymåne i Løvens tegn indtil lige inden Nymånen i Jomfruen i morgen. Sådan køres der hele tiden små cykler og store cykler (ja cyklus i flertal er det mærkeligste) simultant mellem hinanden i den kosmiske pærevælling, vi kalder livet. Det bliver måske lige lidt teknisk for nogle, men i Jomfruen må vi have det hele med. Hver detaljer er vigtig for det store overblik.

Jomfruen er netop tegnet for cykliske temaer. Alt det vi gør igen og igen. Forfiner vores evner og forædler produktet. Det er Jomfruens spidskompetence. Alt det med småt bliver nøjsomt redigeret. Hvert et korn bliver sorteret og lagt i passende bunker: Sædekorn til næste såning og høst, spisekorn til vinterens forråd af mulige brød og havregryn samt dyrefoder til koen og grisen i stalden.

Det er ikke så mærkeligt, at høstplaneten Ceres passer som fod i hos til Jomfruarketypen. Hvor om alting er, så er det på dette plan, at Nymånen bringer sin fornyende energi, giver nye muligheder og nye chancer til os alle hver især og kollektivt. Jomfruens tegn handler om det daglige arbejde, om sundhed, renhed, økosystemer og om cykler (cyklus gange flere). Og der er jo noget med, at et æble om dagen holder lægen fra døren.

Nymåne i Jomfruen august 2022.

Uden udfordringer ingen udvikling

Selve Nymånen påvirkes af det udfordrende, præcise og knivskarpe kvadrat til Mars i Tvillingerne (selve Mars i Tvillingerne bliver en langvarig proces, som du kan læse om her). Mars vil fremad og kan være lidt over det hele og det i en fart, mens Sol+Måne konjunktionen i Jomfruen (som en Nymåne er), mere har fokus på grundighed, at skabe system og orden og få styr på de små detaljer.

Kvadratet tyder på udfordringer, der skal mestres. Der må arbejdes på sagen for at få musikken til at spille. Lettere bliver det ikke, at Mars er inkluderet i et tiltagende stortrigon med Tvillingernes kommunikerende hersker Merkur, der nu i er Vægten (læs om det her). Ord er skarpe og tydelige, men skal også balanceres af hensynet til den anden. Det er ikke en blid Nymåne, men derimod en, der ved hvad den vil. Kursen er lagt, nu er det ”bare” at gå til makronerne.

Har du planeter på omkring 1-7 grader i de bevægelige tegn (Tvillingerne, Skytten eller Fiskene), så kan du føle dig udfordret på de planeter, der aspekteres af Nymånen i dit eget fødselshoroskop. Er du til gengæld begavet med planeter på samme grader i jordtegn, vil du sikkert opfatte det mere harmonisk. Har du noget i vandtegnene Krebsen eller Skorpionen kan det også føles ret okay alt efter hvilke planeter Nymånen aspekterer dig. Plus der kan være ”både og” situationer i dit horoskop. Det var lige dagens astro DIY, hvis du har en astro nørd gemt i maven.

Glædelig Nymåne.

Kærligst

Carolina

Ps. Og så var der jo lige Jupiter slår bremsen i for at tage sig sin årlige retrograd. Så det bliver en interessant tur i karrusellen. Man siger, at når en planet er retrograd, er energien mere indadvendt og ikke fuld effekt i det ydre. Jupiter er planeten for vækst, ekspansion, held og ikke mindst visdom. Nu handler det om hurtig Vædder vækst – men på de indre planer. 

Du kan altså nå at vokse noget som person, hvis du gør dit indre arbejde de næste måneder. Det indre skal matche det ydre. Han skal lige tilbage i Fiskenes spirituelle tegn her hen over efteråret, og så er det ellers fuld fart frem igen fra den 24. november.

Nyhed hos Lunaracademy

Cosmic Aligner - Vibrationsolier til din numerologiske navneudrensning og som vibrationsstøtte.

Cosmic Aligner vibrationsolier, der støtter dig i din essens og i dine numerologiske eller astrologiske udfordringer. Vbrationsolierne er baseret på rene essentielle olier opbandet i lækker bæreolie, så de er klar til brug.

Vælg mellem vibrationsolie, der er specielt designet til dig, en der støtter dig i årets 2022 energi eller 5 forskellige til de udfordrende numerologiske vibrationer. Alle i 5 ml roller lige til at smøre på og have med i tasken.