You are currently viewing Cosmic Flash – Merkur i Vægten 2022

Cosmic Flash – Merkur i Vægten 2022

Keeping the balance

Balance skal der til i tilværelsen. Alt må måles og vejes. Noget findes for let og må tilføjes mere. Andet for tungt og må fratages en slat her og der. Vægtens vægtskåle sørger for, at intet er overladt til tilfældet på en måde, så der er harmoni imellem mennesker. Liv og sjæl. Du og jeg.

Vægten har ry for både at være en pleaser og at have svært ved at tage beslutninger. Her skal vi blot huske, at det er et ubalanceret udtryk af en usund Vægts karaktertræk. Vægten er et kardinaltegn og dermed et ledertegn, der sætter retning. 

Vægtens nye hersker Eris er gudinden for strid, men også for sandheden, der sætter fri. Eris energien formår at svinge retfærdighedens sværd, skære ind til essensen og finde gyldne middelveje, hvor der før kun var sort eller hvid. Hos den sunde Vægt er alt i balance, og valg træffes på en moden og velovervejet baggrund.

Når kommunikationsplaneten Merkur frekventerer Vægtens harmonisøgende og –skabende tegn, så er det særligt i relationer med andre mennesker, at tankerne tænkes og snakken går. At skabe harmoni kan kræve et øjebliks disharmoni og konflikt for at finde det balancerede midterpunkt endnu engang. Konflikten findes i polariteten Vædderen, der må og skal balanceres med Vægtens energi. Polariteterne har altid noget vigtigt at lære af hinanden. 

Vi er i luftelementet, så hvad elementet angår, er Merkur på sin egen glidebane – om end han bedes om et mere moden udtryk end i sit hjemtegn Tvillingerne. Det er altså den energi, vi får glæde af at prøve kræfter med helt indtil den 29. oktober 2022.

Merkur retrograd igen igen. Frem og tilbage er lige langt.

Vi kommer til at få en ”do over”, en tænkepause, et genbesøg med de sidste grader i Jomfruens tegn. Merkur går nemlig retrograd allerede den 10. september og laver igen ballade inden for områder, hvad der handler om kommunikation, kontrakter og transport.

Det betyder igen mulige forsinkelser i trafikken, og at vi skal huske at læse det med små bogstaver ekstra grundigt eller afholde os fra at træffe store beslutninger, der ikke allerede var besluttet inden Merkur retrograd. Køb af diverse elektronisk udstyr kan også med fordel udsættes til efter, med mindre det selvfølgeligt er kritisk og strengt nødvendig. En genstart kan da heldigvis reparere meget.

Vi er allerede i skyggeperioden, her inden Merkur skifter tegn til Vægten, da han skal tilbage til 24º 12’ i Jomfruens tegn, inden han igen vender og får medvind under de bevingede fødder den 2. oktober 2022. Merkur er helt ude af sin skyggeperiode igen den 17. oktober.

Merkur i Vægten inkl. Merkur retrograd. Lunaracademy - Sessioner og artikler om astrologi og spiritualitet.

Tanker, der tænkes, udvikler sig til ord, der siges.

I den kommende periode bliver vores kommunikation udfordret ikke mindst af mødet med Makemake i start september og igen midt i oktober. Makemake beder til, at vi er store og udviklede nok til at tale for os selv, at tænke egne selvstændige tanker og sige frem, hvad vi mener og ikke mener på en fornuftig, velovervejet og ”vægtet” måde.

Dog bliver dette første møde med Makemake spicet op af trigonen til Mars, der har ”hvilet” som en utålmodig ild over vores hoveder den sidste uge. Før i mere afmålte feminine jordtegn og nu i maskulint tankefyldt luft, hvor idéerne opstår.

Fra den 2. september udfordres Merkur af en opposition til retrograde Jupiter i Vædderen. Forståelsen må følges ad med tankerne og det, vi ved, men det er ikke altid let at praktisere. Det er ikke nok at lire af efter en fagbog. Det må også kunne omsættes i praksis og formidles videre til andre.

En konfrontation med retfærdighed og etik (eller mangel på samme= er mulig her fra først på september måned. Temaet kan fortsættes indtil genbesøget midt oktober, når Merkur vender. Træf velovervejede gode valg.

Fra ca. den 21. september belyser Solen, der følges med Venus, de temaer, der måtte følge din oplevelse af Merkur retrograd. Bevidsthed og værdi – selvværd ikke mindst, kommer igen på tale. Få sat ord på de drømme og måske også dine smerter (Neptun står over for). Bevidsthed er healende og en god portion venusiansk kærlighed kan gøre meget. Lad idéerne komme til dig, og tag inspireret handling.

Mars i Tvillingerne danner t-kvadrat til forsamlingen sidst i Jomfruen og først i Vægten og kan sætte det hele lidt på spidsen. Hviletid, hygge og ro er vigtigt, men lige så er handling. Noget skal gøres. Uden handling på ordene, kommer vi ingen vegne. Denne energi kommer til at påvirke os frem til Nymånen i Vægten den 26. september og on-off gennem begyndelsen af oktober. Oppositionen til Neptun kan give uklarhed og sløre tankernes skarphed. Mars gør sit bedste for at stille skarpt fra sin position i Tvillingernes tegn.

Merkur i Vægten inkl. Merkur retrograd. Lunaracademy - Sessioner og artikler om astrologi og spiritualitet.

Lange transitter bliver til lange indlæg... Tak for tålmodigheden...

Slut oktober skal kommunikationens skarpe kunst mestres med trigonen til Saturn, der tilfører et vist ansvar. Det kan man lide eller ej, men det er en del af gamet her på den blå/grønne planet. Vi får et skud af voksen læremester. Hvis vi har gjort arbejdet godt, kan vi med ophøjet sindsro modtage diplomet herfor.

Resten af Merkurs transit gennem Vægten præges af det store ongoing og udfordrende t-kvadrat til Pluto, der nu er up and running efter en sommers tænkepause. Brag og dyb rumlen fra undergrunden er muligt, og der arbejdes i dybden på rodchakra niveau. Vi må ned at mærke, før vi kan komme op at flyve.

Mødet med Haumea kan hjælpe os til at leve livet mere helt og fuldt. Der er dog intet liv uden vinter eller uden Plutos forvandlende Fugl Fønix processer, der kan få os helt ned at mærke, der hvor det kan gøre avs. Og næst skal Merkur jo alligevel dykke efter undervandsperler i Skorpionens tegn, der jo er Plutos hjemstavn. Vi kan vel vil lige så vel hakke hul på isen, for nu skal der søges efter guld på havbunden. Vandet bliver ikke varmere af at vente.

Hav en god afbalancerende Merkur i Vægten transit.

Kærligst

Carolina

Nyhed hos Lunaracademy

Cosmic Aligner - Vibrationsolier til din numerologiske navneudrensning og som vibrationsstøtte.

Cosmic Aligner vibrationsolier støtter dig i din essens og/eller i dine numerologiske eller astrologiske udfordringer. Vibrationsolierne er baseret på rene essentielle olier opblandet i lækker bæreolie, så de er klar til brug med det samme.

Vælg mellem vibrationsolier til de 5 mest udfordrende numerologiske vibrationer. Du kan også bestille en specielt designet til dig eller en, der støtter dig i årets 2022 energi. Alle i 5 ml roller lige til at smøre på og have med i tasken.