You are currently viewing Cosmic Flash – Marts 2022

Cosmic Flash – Marts 2022

De astrologiske og numerologiske energier for marts måned

Drøm stort og rigeligt - Forbind dig med din sjæl - Hold jordforbindelsen - Sørg for mulighed for at vokse på det indre plan - Saml energi og bliv klar til et nyt år.

Marts er numerologisk en 3´er måned, hvor vi får mulighed for at vækste. Foråret banker da også på, skuddene på træer og buske bugner og fuglene kvidrer imens. Der er masser af planetarisk energi i Fiskenes tegn ledsaget af Jupiter, der gerne ser, at vi vokser mere som menneskehed på det indre plan.

Dette års marts i 6´er året bærer præg af, at vi må tage skeen i egen hånd og tage os af det, der trænger for at skabe de resultater, vi ønsker os. Der skal gøres noget og handles. Det nytter ikke noget bare at sidde på hænderne og vente på at guldklumperne regner ned fra himlen. Vi er guddommelige væsener med saft og kraft til at skabe. Vi er bygget til det.

Vil du manifestere noget, skal der mere end tankens kraft til. Selvom alt starter med en tanke, så slutter det ikke der. Der skal også handles, når tiden er inde. Jovist kan vi handle for hurtigt og må lære at mestre tålmodighedens dyd. Nogle ting skal modne for frugterne kan plukkes. Men når næste skridt er tydeligt må vi springe til, ellers rådner frugterne og bliver uspiselige.

Vi er i slutningen af det astrologiske år, hvor vi går fra Fiskene til Vædderen. Fra slutningen på vinteren til starten på foråret. Hvordan du vil administrere overgangen i dit eget liv, er op til dig selv.

Vædderens kommende energi kan let blive fyrig og fnysene som en vild hingst efter en for lang vinter for længe på stald. Kan du mestre overgangen, så kan du komme først ud af startboksen. If you snooze you loose.

Overgangen bliver da også en udfordring for nogle af os, for med masser af energi i Fiskenes tegn ved forårs jævndøgn er vi stadigt i lidt kollektivt dvale. Det er lige før at alt springer ud, men måske er du en late bloomer. Det skal der også være plads til. Og måske vinder du netop i det lange løb, ved at økonomisere energien. Strategisk snilde – tjek. Tænk over tingene før du handler.

Men før vi kommer så langt skal vi søge ind ad først. Finde drømmene frem fra gemmerne og beslutte retningen for det kommende år. Det hjælper planeterne i Fiskene med.

Marts er altså en fantastisk måned til lige at få det sidste med fra årets vinterhi, så vi er fit for fight, når Solen igen slår Vædder.

Astronews – datoer for energiskifte og Nymåne/Fuldmåne i marts

Drømmende og fantasifuld Nymåne i Fiskene den 2. marts

Det astrologiske års sidste Nymåne er som altid i Fiskene. Dette år er den krydret med Jupiter, der booster Fiskenes kreative og fantasifulde energi op på storskærm. Det er very touchy feely, og vi kan let drømme os væk til fjerne destinationer på en anden planet. Nymånen kan du læse mere om her.

Samme dag møder tænkeplaneten Merkur grænsernes Saturn i Vandbæreren og begrænser tankevirksomheden – måske så vi bedre kan mærke og bruge vores intuition.

Mars og Venus i underverdenen for alvor den 3. marts

Dansen mellem Mars og Venus har nu nået helt ned i Plutos mørke kælder og transformationen må ske. Det feminine og det maskuline må finde en ny måde at danse på. Det kan være en svedig spansk tango hos Pluto, der har fået nok af at valse yndigt rundt på overfladen, men vil have det ægte, det rå og det passionerede frem i folk og fæ.

Solen møder Jupiter i Fiskene den 5. marts

En lykkelig dag på planeten Jorden er i sigte. Med Jupiter kan det aldrig bliver stort nok. Rigeligt smør ville situationen være i Tyren eksempelvis, men nu er det i Fiskene, hvor det handler mere om alt det, vi ikke kan se med det blotte øje, men i stedet må mærke os frem til.

En forstærket medfølelse og forståelse af, at vi er spirituelle væsener, der beboer jordkloden for en stund, men ikke for evigt og at vi må være der for hinanden. Fiskenes tegn kender ingen grænser. Det er grænseløst og kærligheden må være ubetinget. No strings attatched. Bare vær ren i hjertet, fordi det er den, du i sandhed er inderst inde.

Venus og Mars danser ind i Vandbæreren den 6. marts

Den historie fortsættes i eget indlæg om et par dage. Kærligheden og handlingerne bliver visionære og fremsynede. Ikke for egen vindings skyld, men for fællesskabets og for fremtiden.

Merkur tager sig en dukkert i Fiskene et par uger fra den 10. marts

Merkur i Fiskene giver kreative tanker, der kan space ud i det store univers. Fantasifulde skriblerier kan nedfældes på papir. Den historie fortjener også at blive fortalt for sig selv, når vi når der hen ad. Hold øje med Facebook siden.

Solen møder Neptun i Fiskene den 13. marts

Marts starter meget drømmende ud, og det bliver absolut ikke mindre, når Solen holder årligt forsamlingsgilde med Neptun, hvor alle er inviteret ind til en drøm af et liv. Det er her drømme bliver skabt. If you can dream it, you can do it. Men det skal ned på jorden. Vi kunne skabe paradis sammen, og er vi heldige, kan vi måske skimte paradiskysten tydeligt for vores indre blik. Sløret er tyndt. Verdenerne flyder sammen. Er det hele blot en drøm? En rigtig what dreams are made of, mystisk og guddommelig dag, og der er som altid optræk til energierne i ugen op til. Måske kommer der engle på visit.

Aflutningen på det astrologiske år og nye begyndelser i Vædderens tegn ved forårsjævndøgn. Lunaracademy

Månedens Fuldmåne sker i Jomfruen den 18. marts

Med en Måne i Jomfruen og al den Fiskede energi, så skal der findes en balance mellem detaljerne i den praktiske verden, og alt det vi ikke kan se. Nok vil vi gerne vide alt helt ned til sidste punktum og måske gøre en helt masse for at skabe orden, men måske skal vi bare være og bare flyde og lade skibet sejle os til Utopia. Mere om Fuldmånen senere.

Astrologisk nytår – Forårsjævndøgnet hvor Solen skifter til Vædderen den 20. marts

Det cirkulære udviklings univers giver igen en ny begyndelse med i handlen. Foråret er på vej og springer ud som et nyfødt Vædderkid klar på nye eventyr. Benenes koordinering ska testes, der skal boltres på marken, undersøges og løbes stærkt. Hastigheden stiger med øvelsen og træningen. Lyset kommer nærmere og nærmere. Lysten til at vinde bliver tydeligere. Vi kan. Selvfølgelig kan vi. En fornyet energi er på vej.

Merkur møder Jupiter i Fiskene den 21. marts

Snakken går, det handler om at følge trit med tungen lige i munden. Måske er det den indre stemme, når nu det er i Fiskene Jupiter og Merkur mødes. En ting er sikkert, at der er ikke stille fra den anden side. Ja, ja så har vi svært ved at holde fokus og virker diffuse på jordboerne, der er groet fast i mulden. Ikke alle forstår alt det, der foregår i de højere sfærer og sådan noget, men pyt. Det kan være svært at tænke klart. Tankerne kan i stedet føles, og måske bliver der født nye digte og nye sange i tiden omkring.

Merkur møder Neptun i Fiskene den 23. marts

Som om klartankerne har brug for neptunsk hjælp i øjeblikket, men energierne får alligevel et ekstra nyk og et endnu højere gear. Finetuning of the clairs. Får du klarsyn og åndelig kontakt i denne tid uden normalt at have fornemmet de evner, så er det ikke så underligt med al denne spirituelle energi. Fantasien får frit spil. Husk at sikre at jordforbindelses ankeret har fast i noget solidt.

Merkur skifter til Vædderen den 27. marts

Merkur får fut under vingestøvlerne og må vågne snapt af sin fiskede tornerosesøvn, for nu er banen kridtet op og klar til væddeløb. Der sættes kardinal ild på tænketanken, og det bliver et skift, der kan mærkes. Dette energiskifte kommer jeg dybere ind på sidst på måneden.

Venus holder stormøde med Saturn i Vandbæreren den 28. marts

Fornuften møder kærlige Venus og kærlighedsanliggender får et mere alvorligt præg, nu hvor Venus står over for realiteternes Saturn. Hvor er udviklingen på vej hen på den front i livet, kan man passende spørge sig selv. Er parforholdet klar til at møde fremtiden? Er værdierne nøje afmålt? I Vandbæreren er alt det der kærlighed mere på tankernes plan end på følelsernes. Men kan man overhovedet tænke sig til den slags?

Følg med i Cosmic Daily Energy på Facebook og Instagram, når der zoomes ind i de enkelte dage.

Marts har store drømme på tapetet og kan virke forvirrende og udflydende til tider. Held og lykke med at holde jordforbindelsen. Illusionernes verden er ikke sådan lige at navigere i. Det er ren Alice i Eventyrland.

Kærligst

Carolina

Få E-bogen "Cosmic Flash - 2022 edition" med det kommende års numerologiske energier kvit og frit, når du tilmelder dig nyhedsbrevet.

Lunaracademy Vibrations - Gode vibrationer i indbakken

Tilmeld dig Lunaracademy Vibrations lige her.
Du modtager efterfølgende e-bogen i din indbakke.

[mc4wp_form id="1932"]

Dit privatliv er dit. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen med et enkelt klik. Ingen spam, kun høje vibrationer, tips til din spirituelle udvikling og energiopdateringer fra stjerner og tal.

Cosmic Flash – 2022 Edition værdi: 149,-