You are currently viewing Cosmic Flash – Mars i Fiskene 2022

Cosmic Flash – Mars i Fiskene 2022

Yellow submarine

Mars, den powerfulde ildkugle skifter i morgen fra Vandbærerens store tankemæssige visioner til Fiskenes mere drømmende og udflydende energi. Den kommende måned plus lidt ekstra kan vi forvente en helt anden type Mars energi.

Når Mars frekventerer Fiskenes tegn, kan hans ellers så umiddelbare handlingslyst flyde ud i havet. Som med alle andre kosmiske energier er der potentialer på hele skalaen. I sit umodne og ubalancerede udtryk bliver vores kollektive handlingsenergi ufokuseret og kan være lidt alle steder. Ofte med den bedste intention, men dog svær at samle nogen særlig retning.

I Fiskene lærer Mars energien om overgivelse og grænseløs, ubetinget kærlighed. Vores personlige vilje må overgive sig til, at der er noget langt større end blot at handle uselvisk for egen vindings skyld. Det kan føre til handlingslammelse og en ubeslutsomhed om noget som helst. For hvad så?

Mars dykker ned i Fiskenes tegn 15. april 2022 - Lunaracademy Astrolog og numerolog i Silkeborg

Fra kaos til klarhed

Fiskene er det guddommelige kaos, hvor livets hvirvelstrømme kan få os til at forsøge at kæmpe mod til store bølger. Overgiv dig til livsprocessen i stedet for at kæmpe imod. I surrender myself. Du kan ikke kæmpe mod havets kræfter, men arbejde med. Dyk ned under bølgerne, hvor understrømmen kan føre dig i helt nye retninger. Ingen ved hvor brikkerne lander.

Føler du dig, som mange andre træt for tiden, er det ikke så mærkeligt. Der sker en del på de indre plan i øjeblikket, og den energi bliver næppe mindre, når ellers handlekraftige Mars skifter til Fiskene. Du kan måske føle dig udbrændt og træt. Som om at du ikke orker mere og at ilden er slukket. Men hvad skal du nå?

Tag den med ro og følg flowet. Brug den mængde energi, du har til rådighed på at arbejde i det indre, med det skjulte og mystiske kosmiske rige, der er tilstede inde i hver og en af os. Gør noget, der gør godt for andre. Sæt liv i både fantasi og drømme og afvent guddommelig timing. Du ved, når det føles godt og rigtigt. Ikke fra hovedet, men fra sjælen og hjertet. Måske er tiden endnu ikke inde.

Drøm dine drømme ind i eksistensen. Alt starter med en drøm, et ønske. Så hvad drømmer du om at gøre? Mars i Fiskene er en fantastisk til at lade dine drømme overtage styringen. Vær kreativ og brug fx energi på at lave et visionboard. Hvordan ser din fremtid ud? Mærk det helt ind i dine cellers kerne.

Når vi rammer slutningen af maj, er der nye handlekraftige energier, når Mars skifter til sit eget tegn, men indtil da så brug energien, som den er. Der er en mening med det hele, og nogle gange skal der ro til at integrere alt det nye.

Kærligst

Carolina

Forårstilbud

Numerologisk minitydning

For dig der vil snuse lidt til numerologien og finde ud af om, du har vibrationer med i dit numerologiske setup, der udfordrer.

25 min. online/telefonsession.

Du sparer 130,- ved booking af tid i hele april.

kun 240,-