You are currently viewing Cosmunity – Nymåne i Fiskene 2023

Cosmunity – Nymåne i Fiskene 2023

What dreams may come

Årets mest drømmende Nymåne sker selvfølgelig i Fiskenes tegn, hvor sammensmeltningen mellem du og jeg er total og grænserne ophører. Hvorfor have grænser, når alt alligevel er vi. Den samme. En sang. Univers. Nymånen kommer også med healende temaer – måske af noget af alt det Uranus og Pluto har rodet op i dagene op til.

Ikke desto mindre er denne Nymåne endnu en supermåne, der gør energien yderst kraftfuld og potent. Men en distance på kun 359.065 km fra jorden (kriterierne for supermåner er under 360.000 km), når denne måne også gennem det potente nåleøje og tager os tættere på energien, så den kan mærkes.

Nymåner er som altid fantastiske tider til at så nye frø helt bogstaveligt eller i energien ved at sætte din intention for den kommende måne periode – enten til næste Nymåne i Vædderen eller helt frem til næste års Nymåne i Fiskene. Du høster af de frø, du sår, passer og plejer indtil de er modne. Denne gang er det fra Fiskenes perspektiv i dit horoskop, du kan arbejde bevidst med energien.

Expand your sixth sense

Hvis der er noget Fiskenes energi kan hjælpe os med, så er det at udvide vores perception gennem indre billeder og stemninger. Det er i Fiskenes tegn og Neptunland at musik fødes og smukke ord opstår. Hollywood og fuld knald på La la land.

Nogle elsker at svømme rundt her i de opløsende vande og andre bliver fortabte. Lost souls. Det er ikke uden grund at Fiskenes også hersker over 12. hus, hvor bl.a. sanatorier for psykiske lidelser og andre institutioner hører til. Men også spiritualitet, retreats og bevidst trækken sig væk fra verdenen kan være et udtryk. Grænsen mellem verdenerne er hårfin. Sløret er tyndt og gennemsigtigt for de, der åbner deres 3. øje.

Fiskenes fornemmelser kan kredse om den idéelle verden, hvor alt er harmonisk og spiller sammen i en lækker symfoni. Når alt går op i en højere enhed, synger engle i kor, så hårene rejser sig, og sjælen fornemmes. Det er her vi er. I den energi.

Making dreams a reality

Denne Nymåne er præcis på himlen mandag den 20. februar på 01º 22’ i Fiskene kl. 08.06 om. Saturn der står på 28º 10’ i Vandbæreren sørger dog for en vis portion realisme, så vi ikke spacer helt ud. Alt må have hold i den virkelige verden. Vi må arbejde inden for naturlovenes rammer.

Livet er på en gang evigt, men også ret begrænset i sin levetid. Lige nu er dit liv i denne krop med de begrænsninger og de ansvarsområder, det måtte indebære i denne omgang. Hver ting til sin tid og hver ting til sit liv.

Til den ene side, står sandhedens Eris i Vædderen og får alt til at komme på linje. Sandheden om hvordan du virkeligt har det inderst inde må frem i dagens lys. Konflikter skaber ikke de bedste betingelser for at skabe og bygge liv, men de kan også være nødvendige for at rense luften og skabe den nødvendige samhørighed. Alt i livet er en grundig afvejning af for og imod. Alt er valg. Også fravalg eller at undlade at vælge.

Vil du bygge dine drømme og leve dit liv fuld og helt, må du gøre hvad der skal til og tage den autoritet på dig, der er nødvendig. Det nytter ikke noget at gå som katten om den varme grød. En dag er timeglasset løbet ud i sandet, og tiden er forbi. Fik du set det, du ville?

Livet er altså nu og ikke engang i en fjern fremtid, der måske aldrig opstår. Det perfekte eksisterer ikke. Kun det helt uperfekte og dog helt perfekte nu. Resten er op til dig og din sjæl. Du skaber harmonien. Be the Change.

Husk du kan også være med til Nymånemeditationen i Cosmic Lights Cosmunity på mandag.

Super Nymåne i Fiskene 2023 - Læs om astrologi hos LUNARACADEMY som medlem af Cosmic Ligts Cosmunity.

Nymånetemaer kan være:

  • Drømme og fantasi kontra realiteterne
  • Ansvar for din livsoplevelse
  • Intuition og spirituelle evner
  • Kreativitet og musik
  • Ubetinget kærlighed
  • Behov for øget opmærksomhed på det indre arbejde

Er du påvirket af Månen (fx født under nymåne/fuldmåne eller har stærk numerologisk 2´er energi, vil du ofte mærke månefaserne ekstra kraftigt.

Stil dig selv følgende spørgsmål under dit Nymåne arbejde:

  • Hvad drømmer jeg om, og tager jeg det seriøst nok eller venter jeg på en dag, der måske aldrig kommer?
  • Er der tidspunkter, hvor jeg forsvinder væk i drømmeland, hvor der ikke er hold i virkeligheden?
  • Hvordan får jeg mine drømme til at blive til virkelighed?
  • Hvor kan jeg passende være mere næstekærlig uden at forvente noget tilbage?
  • Har jeg brug for mere kontakt til dit indre og din sjæl?

Dig og planeterne

Har du planeter eller punkter (ascendant/MC) omkring 0-5º i de bevægelige tegn Tvillingerne, Jomfruen, Skytten eller Fiskene eller 27-29 º i de faste tegn Tyren, Løven, Skorpionen eller Vandbæreren, så er der nok rigeligt knas på Nymåne linjen og skal gøres noget ekstra denne omgang på de områder Nymåne berører i dit personlige horoskop. Make your dreams come true. Du er helten, du har ventet på.

Hvilket hus/livsområde påvirker Nymånen hos dig?

Udgangspunktet for Nymånen er taget i dit ascendant-tegn og ved brug af tegnhuse og gælder derfor bredt. Du kan have en variation i fht. ascendantgrad og brug af det klassiske Placidus hussytem. Tjek derfor eget horoskop for et nøjagtigt billede eller kontakt mig for en månereading.

Dig med ascendant i Vædderen

Nymånen påvirker dit 12. hus. Tag på retreat og hold en pause fra det virkelige liv, men uden at slippe dine forpligtelser naturligvis. Begynd at meditére eller lav andre former for energiarbejde som Qi Gong eller Yoga. Alt hvad der får dig mere i kontakt med din kerne og din sjæl. Ting kan dukke op fra underbevidstheden fx kan der komme beskeder i dine drømme.

Dig med ascendant i Tyren

Nymånen påvirker dit 11. hus. Sæt gerne mere gang i dit sociale liv og kom ud og mød nye mennesker gerne med noget, der også har et formål for andre eller for planeten. At have en flok at dele livet med kan være helt fantastisk. Sæt kursen mod din fremtid.

Dig med ascendant i Tvillingerne

Nymånen påvirker dit 10. hus. Skal der ske noget med dine karrieredrømme eller dine mål på den lange bane, så er det nu, der skal smedes de første led i kæden. Måske har du gang i at finde noget nyt, eller måske skal der ske en fornyelse eller forfremmelse i det job, du allerede har. Husk at nu er lige så godt som senere. Vo intet vover, intet vinder.

Dig med ascendant i Krebsen (Krabben)

Nymånen påvirker dit 9. hus. Lær mere om livet, uddan dig og skab dig dine egne livserfaringer ud fra det, du fornemmer og sanser. Krabbeascendanter er følsomme væsener, så åben op for mere af alt den indre visdom. Tag gerne på indre rejser for at åbne yderligere op. Det kan også være, at du skal på en udlandsrejse, der udvider dine horisonter.

Dig med ascendant i Løven

Nymånen påvirker dit 8. hus. Her er vi nede i dybet kære Løveascendanter. Vi må dykke efter perlerne, der gemmer sig dybt i det indre, så i kan shine og funkle som de diamanter i virkeligt er. Din partner kan bringe nye ressourcer til bordet, der får dig et skridt tættere på dit drømmeliv. Dyrk intimiteten sammen med din udkårne. Brug energien til at komme endnu tættere på hinanden.

Dig med ascendant i Jomfruen

Nymånen påvirker dit 7. hus. Søger du en at dele livet med eller er din livs partner allerede dukket op? Så er der sikkert godt nyt på denne front. Husk at være realistisk i dine forventninger til den anden. McDreamy eksisterer kun i fantasien.

Dig med ascendant i Vægten

Nymånen påvirker dit 6. hus. Din nytteværdi og alt det du gør hver eneste dag er oppe at vende under denne Nymåne. Drømmer du om nye sundere vaner, så sæt i gang. Et skridt ad gangen får dig i ml. Tag ansvar for det liv, du virkeligt ønsker dig. Hvem vil du være hver eneste dag, du står op. Affirmationer er gode at hænge op ved siden af spejlet i badeværelset.

Dig med ascendant i Skorpionen

Nymånen påvirker dit 5. hus. Nye romancer kan banke på, eller din kreativitet skal skrues op. Banker dit hjerte for at stå på en scene, så må du lægge det nødvendige arbejde bag. Få kontakt til de drømme, du havde i barndommen og skab rammerne, der skal til. Man kan ikke blive kunster uden først at have skaffet sig lærred, maling og pensler.

Dig med ascendant i Skytten

Nymånen påvirker dit 4. hus. Universet inviterer dig til at fokuserer på dit hjem og dine helt nære omgivelser. Tag dig af dig selv og din familie. Vær følelsesmæssigt til stede. Har du behov for forandringer, så er tiden inde til at tage første spadestik.

Dig med ascendant i Stenbukken

Nymånen påvirker dit 3. hus. Nymånen sker for dig i huset for formidling, naboer og søskende, så det er på denne front at Nymånen kommer med nye energier. Det er en god tid til at få skrevet på den blog eller på anden vis få dine budskaber ud og omdelt. Vær sammen med dem, du kender, og tag initiativet til at komme hinanden mere ved.

Dig med ascendant i Vandbæreren (Vandmanden)

Nymånen påvirker dit 2. hus. Har du haft gang i nye projekter, der skal sikre dig en bedre indkomst, så kan du passende søsætte her under Nymånen. Det kan også være, at det er mere følelsesmæssigt, at du skal skrue op for de indre værdier.

Dig med ascendant i Fiskene

Nymånen påvirker dit 1. hus. Tager du dig selv i at drømme mere i de her dage og kredser dine tanker om hele livet og din eksistens, så er det tid at gøre noget ved det. Du lever kun en gang i denne krop, så hvorfor vente til i morgen med at opfylde dine ønsker. Du kan føle dig ekstra kreativ, måske omkring dit udseende. Følelserne kan også sidde lidt uden på tøjet. Mærk dig selv. Musik healer og åbner for følelserne.

Du ønskes en magisk nymåne.

Kærligst

Carolina