De astrologiske og numerologiske energier for juli måned.
Månedens energi kommer til at fokusere meget på balance, grænsesætning, kærlighed, følelser og tanker. Både numerologisk, men også på den astrologiske klinge (Både Venus og Solen skifter bl.a. til Krebsens moderlige omsorgs tegn). Se mere længere nede om de astrologiske energier. Blidhed og hjælpsomhed er i fokus.
Numerologisk påvirker temaerne hele måneden og det kommer bl.a. til at stå på at skabe win-win situationer og tage sig af andre på en kærlig og støttende måde uden at overtræde deres grænser naturligvis. Dine egne grænser skal selvfølgelig også være på plads, ellers går det ikke i længden. Ikke noget med at skabe afhængige relationer. Byg op, hjælp og støt. Lær manden at fiske i stedet for at fodre ham med de fisk, du fanger (eller damen, men i ordsproget er det altså en mand – også i disse metoo, LGBTQ og hvad har vi ellers tider. Sagt i al respekt for alle køn).
Lær at sætte ord på dine følelser. Vi er kollektivt i en energi, hvor sensitiviteten er forstærket. Den kan give lyst til at please andre for at blive hørt, set og elsket eller at man forsøger at undertrykke sine følelser, fordi der simpelthen er for mange og for meget. Rolig blød musik, blide krystaller som Regnbue Månesten og Rosakvarts kan anbefales til den slags og aromaterapi ikke mindst. Alt er vibration. Det er du også. Lyde, dufte og gode energier, der støtter op, er powerfulde tools. Fokus: Selvkærlighed. Iltmasken på dig selv, ellers kan du ikke hjælpe.
Pas på med at overdrive indtaget af dulmende substanser. Det giver bare tømmermænd eller sætter sig på taljen, så skal du have nye bukser, og det er også dyrt at udskifte hele garderoben. Så alt med måde. At spise eller drikke for (eller på anden vis) at dulme sine følelser, har aldrig løst noget for nogen i længden, andet i den meget korte stund rusen varer – uanset om det er sukker, alkohol eller andet. Få heller hjælp til at håndterer og cleare følelserne af en god ven eller hos en professionel. Du er den bedste investering, du kommer til at lave ever. Jeg ved godt chokolade og is foran en god TV-serie måske får dig til at glemme alt det triste, sørgelige, trælse for en stund, men det er altså kun en plaster på et sår, der har brug for at blive luftet og healet – ikke dulmet og gemt væk.
Uddel omsorg ikke mindst til dig selv. Gør noget godt for dig. Livet må gerne være rart. Tal kærligt og ordentligt til andre og forvent det samme tilbage. Energierne er meget sociale (Vi er endnu i Tvillingernes sociale tegn), og det støttes også numerologisk med 5´er årets indspark. Spred hygge og varme omkring dig. Vær en del af kærlige relationer eller skab din egen cirkel of trust, hvis tidernes magtkampe har splittet og spredt din gamle relationer. Måske skal der blot fornyelse til her i den nye tid. Nogle vokser vi fra. Bare giv slip, det er helt naturligt. Alt er som det skal være. Tillad sorgen, men lad dig ikke opsluge af den. Når alt kommer til alt er vores familie dem, vi knytter bånd til, uanset om vi er født ind i dem eller ej.
Astronews
Venus skifter til Krebsen 2. juni og giver mere fokus på kærligheden og værdierne i hjemmet. Ude godt men hjemme bedst.
Nymånen som også er en eklipse i Tvillingernes bevægelige tegn den 10. juni varsler nye muligheder på kommunikationsfronten. Her i landet ses den kun delvist, hvis vejret er skyfrit. Formørkelsen topper omkring kl. 12.40. Merkur, der er i retrograd, blander sig også med Nymånen. Tænk nye tanker. Neptun kan drille med sit kvadrat og forstærke sensitivteten og pudse brillerne i leverpostej eller øge intuitionen og klarsynet, hvis du vælger at arbejde i den retning.
Den 11. juni skifter handlekraftige Mars fra Krebsens mere tryghedssøgende og følelsesbetonede energi til Løvens tegn. Mars er hjemme i ild elementet. Det er tid til at tage lederrollen på sig og handle ud fra hjertet. Den udviklede Løveenergi, deler hjertens gerne ud ad sine glæder og sin optimisme. Det er time for passion. Puds manken og gå ud i verden med selvtillid og del ud ad kærligheden. Spread the Love, baby. På skyggefronten kan egoerne kan også være pustet op og klar til kamp, så beware. Just in case. Lad ikke nogen hundse dig rundt i manegen, men tag din egen lederrolle på dig. På en voksen og velovervejet kærlig måde naturligvis.
Den store astrologiske begivenhed i juni sker den 14. juni, hvor Saturn i Vandbæreren, der i sin retrograde bevægelse igen danner eksakt kvadrat til Uranus. Det sker hele 3 gange i år (Første gang den 17. februar og sidste gang den 24. december). Gnidningerne mellem struktur og begrænsninger fra Saturn møder igen rebelske frihedselskende Uranus i et udviklingspotentiale, der bare skurer og murer i det kollektive hele året. Pointen er egentlig, at de to energier skal finde et fælles fodslaw, men det sker ikke af sig selv. Nogle er på Uranus´ side, nogle på Saturns og nogle forsøger ihærdigt at være der imellem. Konfliktfyldt er det. Indtil videre har vi mest set skygge effekterne af aspektet ude i verden. Det er opbrydningstid må man sige.
Jupiter går retrograd den 20. juni. Så fik vi lige den appetizer på 2022´s Jupiter skift. Nu er det lige på vej tilbage i Vandbæreren og gøre arbejdet færdigt der først. Jupiter er først tilbage i Vandbæreren den 28. juli, så det er stadig en fisket dyb energi, der nu bliver mere indadvendt og indad søgende. Brug energien til at lære mere om dit kosmiske ophav, studer dybere livsfilosofi, gå ind, mærk ind. Feel your soul. Mediter på spørgsmålet: Hvorfor er jeg her?
Familie og nærhed kommer igen særligt i højsædet ved sommersolhverv den 21. juni, når Solen skifter til den moderlige og hyggelige Krebs. Det er tid til at koncentrere sig om det nære. Vær her lige nu. Home sweet home. Hjemmet er hvor hjertet bor.
Merkurs retrograd som varer knap 4 uger (startede 29. maj) går endelig fremad igen den 23. juni. Men lad der lige gå en uges tid, inden du forventer at kommunikationen er tilbage på plads, telefonen er holdt op med at drille og transporten kan forventes at følge køreplanen.
Den 24. juni har vi fornøjelsen af en fuldmåne på ude og hjemme aksen aka Stenbuk og Krebs (far og mor). Solen i den moderlige Krebse ende og Månen i den til tider stædige og stivnakkede, men også ambitiøse Stenbukke ende. Lad de feminine kvaliteter få plads og slip gamle udtjente idéer og ambitioner, der bare var engang. Find en ny balance mellem fornuft og følelse, karriere og familie og mellem at være ude og hjemme (som om vi ikke har været nok hjemme det seneste år. De fleste af os i hvert fald).
Neptun i Fiskene går retrograd 25. juni. Det er tid til at kigge drømmene efter i sømmene og ikke mindst illusionerne. Er det virkeligt det her, du drømmer mest om, eller var du lige lidt for blåøjet og med for lyserøde skyer et øjeblik? Gør dit indre arbejde. Styrk intuitionen. Slip hvad end der holder dig tilbage for at leve dit drømmeliv. Vågn op til realiteterne, Tornerose. Du kan ikke blive liggende der, og længes efter prinsen på den hvide hest kommer og vækker dig til live med et kys. Et drømmeliv tager tid og ikke mindst arbejde. Divine inspired action, please. Sandheden kommer altid frem, så byg livet på noget solidt Saturnsk jord.
Venus følger med Mars ind i Løvens tegn den 27. juni. Pengene kan sidde lidt let i pungen eller de brænder i lommen, som man jo også siger. Løven deler jo gerne ud af sine goder og med Venus her, så er der rigeligt til alle. Nu er der jo heller ikke blevet brugt uanede summer på det gode liv under nedlukningen, så skide være med det. Og det er jo også kun sommerferie en gang om året. (PS. husk lige for god ordens skyld at være bare lidt realistisk med gavmildheden. Det er jo ikke sikkert bankrådgiveren er helt enig).
Der er nok at se til, as always. 2021 ligger ikke på den lade side heller.
Hav en indsigtsfuld juni måned.
Kærligst
Carolina