You are currently viewing Cosmic Flash – Fuldmåne i Stenbukken 2022

Cosmic Flash – Fuldmåne i Stenbukken 2022

The perfect storm.

På onsdag den 13. juli har vi en super fuldmåne i Stenbukkens tegn selvfølgelig oplyst af Solen i det modsatte tegn Krabben eller Krebsen. Fuldmånen kulminerer på 21º 21’ kl. 20.38 og er den Fuldmåne, der er tættest på jorden i 2022. Derfor forventes der en super kraftfuld effekt – ikke eklipse vild, men den kan mærkes på sarte sjæle og forstyrre nattesøvnen hos månemennesker.

Denne Fuldmåne, når 6 grader inden for Plutos energifelt, og er deltagende i det udfordrende storkvadrat, vi har på himlen i øjeblikket. Storkvadrater giver spændinger hele vejen rundt. Højre, venstre og overfor. Det ikke bliver let, men der er mulighed for udvikling, hvis vil skal se det fra den lyse side.

Mars i Tyren står uaspekteret og påvirkes ikke af nogle andre planeter på fuldmånetidspunktet. Derfor får han et ret væsentlig betydning på dagen. Samtidigt kan vi underholde os med en stortrigon i de tre lufttegn bestående Venus i Tvillingerne, Haumea i Vægten og retrograde Saturn i Vandbæreren. Tanker tænkes. Overdrivelse kan give tankemylder. But what to do and where to go? Man fornemmer de grå hår pible frem.

Man kan forfalde til at tage kampen op og blive en stædig gammel buk med Mars i Tyren, der ikke rokker sig ud ad flækken, om så det gjaldt livet. Eller man kan fortsætte med at arbejde for den gode sags tjeneste, mens verden ramler om ørene. Lad falde hvad ikke kan stå. Er fremtiden ikke bæredygtig, så holder det ikke i længden alligevel, så hvorfor forsøge at plastre til med gaffatape, strips og spændebånd.

I harmonisk aspekt til Måne og Pluto har vi Uranus i Tyren og retrograde Neptun i Fiskene. Begge giver mulighed for afspænding af de svære oppositioner og kvadrater. Afspænding og afspænding er måske så meget sagt med Uranus, der næppe spænder noget af, men mere spænder det hele op. Der er altså mulighed for yderst rebelske tendenser og chokerende handlinger med Uranus. Du kan forvente nye nyheder. Just to shake things up.

På den anden side er der potentiale for et ønske om virkelighedsflugt med Neptun. Strudseeffekten kan det godt udmønte sig i. Det hjælper næppe at stikke hovedet i hverken jord eller kigge dybt i en flaske. Finder du ind til den indre kerne og ned under alle de stormende hvirvler under overfladens store bølger, kan du forvente en kontakt med det guddommelige. En ophøjet ro kan indfinde sig på mystisk vis midt i al kaos. Stilheden i orkanens øje.

Tiderne er da højspændte, og det kræver sin sjæl i menneskekrop at navigere i de ukendte farvande. Stay calm and stay calm.

Det bliver en Fuldmåne, der rusker os lidt rundt i manegen. Fuldmåne i Stenbukken 2022.

Bygger du noget levende på et holdbart og solidt underlag?

Noget peger på Haumea i Vægten, som en anden væsentlig faktor under Fuldmånen. Her handler det om at vælge vejen. At vælge livet til og det, som er levende. Med 9 planeter og himmellys i kardinale tegn skal der retning på. Hvilken intention har du med dit forehavende her på kloden? Som Hugo sagde hver fredag på elevatoren i gamle dage: Hvor skal vi hen du?

Vi ved, hvor vi har været. I fortiden i de gode gamle dage, der næppe heller var nogen dans på engelske rosenblade. Har vi taget ved lære eller gentager vi en gammel plade på repeat?

Modpolerne mellem Krebsen og Stenbukken handler om rodnettet og at nå toppen af bjergtinderne. Er fundamentet krakeleret og ikke støbt på solid undergrund, så kan det vælte når som helst. Med Ceres, Solen og Merkur i Krebsens tegn er det væsentligt at tage sig af det nære. For hvad nytter det at stå på toppen af bjerget, mens lavinen ruller. Der kan være koldt på toppen.

Hvad alt dette betyder i dit liv er op til dig, din beslutsomhed og din evne til at følge med din intuition. Astrologien kan give dig et hint, hvis du ser efter, hvilke huse du har Krebsen og Stenbukken. Lad dit indre kompas tale. Hvad siger det til dig. Hvor skal du hen?

Måske er det godt at huske på den friskhed af fornyet energi, der kan følge i kølvandet på en storm.

Glædelig Fuldmåne og tak for kaffe…

Kærligst

Carolina

Kom med i facebook gruppen "Cosmic Powered Living"

Cosmic Powered Living - Facebook gruppe for Cosmic Circles og Lunaracademy

Arbejder du med dig selv og vil du tage det hele et kosmisk tak op i vibrations niveau?

Så kom med i den lukkede facebookgruppe “Cosmic Powered Living”, hvor der deles spirituelle oplevelser, erfaringer med forskelligt energi værktøj som krystaller,  essentielle olier, numerologi, astrologi, sjælerejser og meget andet.

I øjeblikket er der også ugen magiske kort, hvor jeg kanaliserer 3 budskaber til den kommende uge. Det er hver lørdag – med mindre livet ommer i vejen, så rykkes det til søndag. 

Der er hverken adgangskrav eller dresscode. Blot du er nysgerrig, åben og villig til at holde vibrationerne oppe.

Du er mere end velkommen til at dele din livsrejse med os andre eller blot være med på en lytter, kæreste du.