You are currently viewing Cosmic Flash – Ceres i Krebsen 2022

Cosmic Flash – Ceres i Krebsen 2022

Moder Mary come to me

Ceres skiftede til Krebsens tegn søndag den 15. maj, hvor hun kommer til at rejse gennem indtil den 23. juli. Ceres tager ca. 4,5 år for en komplet cyklus rundt i alle tegnene inkl. hendes retrograder. Sidste gang hun besøgte Krebsens tegn var i sommeren 2017, så denne transit kan trække tråde tilbage til den sommer.

Ceres er ”ny” i astrologien. Eller faktisk er Ceres egentlig ikke ny, men har været klassificeret som en asteroide og nu som dværgplanet. Derfor har hun ikke været regnet med i horoskoperne generelt hos astrologer siden hendes opdagelse helt tilbage i 1801. Hun huserer mellem Mars og Jupiter, så derfor hører hun til blandt de ”personlige” planeter tættest på jorden før Saturn, der er grænsevogteren til de ydre planeter Uranus, Neptun og Pluto.

I mytologien om Ceres (Demeter i den græske mytologi) hersker hun over høst, landbrug, fertilitet (over jorden) og moderlige forhold. Hendes astrologiske symbol er da også et høst segl. I mytologien (meget kort version) var hun mor til Persephone, der blev bortført af Hades (Pluto – The lord of the Underworld). I hendes store sorg lagde hun landet øde, hvorefter Hades lod datteren Persephone komme til jorden i den halve tid af året. Den tid er så forår/sommer, hvor alting spirer og blomstrer.

Ceres i astrologien er en cyklisk planet og er nutidig hersker/medhersker i Jomfruens tegn. Tegn og herskende planet har samme symbolske sider, som matcher. Som i Jomfruens tegn, der falder lige omkring høsttid, hvor der skal sorteres korn og tages fra til det kommende års såsæd for, at der igen kan høstes, passer helt perfekt med Ceres. Jomfruens grundige omsorg, der er nødvendig for igen at kunne høste. Og jo grundigere du sortere kornet, opbevarer det i rene tørre omgivelser efter kunstens regler, plejer, passer og gøder din jord, jo bedre bliver din høst.

Historietimen er forbi. Tilbage til Ceres i Krebsen.

Ceres i Krebsen. Læs med på bloggen hos Lunaracademy. Spirituel astrolog og numerolog ved Silkeborg.

All you need is a mom and som tender loving care.

Krebsens tegn er zodiakkens moderlige og omsorgsfulde tegn. Det kardinale vandtegn, der sætter familier i verden. Krebsens energi er følsom, om end den godt kan bære en skal som skjold, der beskytter mod alle de følelser. Inden i er den altså et bløddyr. Ligeledes kan Krebsen danne en beskyttende mur omkring det, som anses som familie. I naturen vokser antallet af moderlig omsorg henover sommeren. Man må jo passe på flokken.

Krebsens energi er ofte meget traditionsbundet og medfører også ofte en stærk fædrelandsfølelse. Det er jo hjem. Jo større kærlighed krebseenergien, som bor i os alle kan rumme, jo større bliver hjemmet og familien. Soulfamily og galaksen er også vores hjem. Alt afhænger af perspektivet. Krebsen hersker også over 4. hus, som er vores hjem, bolig, rødder og fortiden. Det er her de kommende par måneders ”Ceres fokus” vil lægge.

Med Ceres her i Krebsens tegn må vi tage os af vores følelser, vores hjem og vores familie. Give os selv og vores nære omgivelser den pleje, der skal til for at trives. Måske skal vi have taget os af fortidens familiekarma – oven på Skorpion eklipsen kunne det meget vel være et tema. At få helet, plejet og passet de måske dybe sår, så vi igen kan hele og blomstre frodigt og smukt. Den slags tager tid og den slags omsorg, som kun en Krebsemor kan. Når du passer og plejer det område, hvor Ceres er, omhyggeligt og nænsomt, vil der med tiden spire nyt liv frem igen oven på vinterens golde jord og en ny høst vil igen være mulig.

Ceres forædler og forfiner gennem sit skarpe fokus på kvalitet, renlighed og ordentlighed. Se i dit horoskop, hvor du har Krebsens tegn. Det vil være dette livsområde du tilskyndes til at pleje med ekstra omsorg de kommende par måneder.

Har du endnu ikke fået lagt dit horoskop, så kan du booke en tid til en horoskoptydning her. Det er både livsbekræftende og indsigtsfuldt at lære om dig selv og dine stjerner. Dit fødselshoroskop er dit eget personlige verdenskort, der viser, hvor alle skattene er.

Kærligst

Carolina

Kom med i facebook gruppen "Cosmic Powered Living"

Cosmic Powered Living - Facebook gruppe for Cosmic Circles og Lunaracademy

Er du nysgerrig på at arbejde med de kosmiske energier? Så kom med i den lukkede facebookgruppe “Cosmic Powered Living”, hvor du har mulighed for at spørge ind og dele erfaringer og oplevelser med ligesindede. Du er mere end velkommen, kære sjæl.