It´s not all about you
En Fuldmåne her i Vandbærerens sæson sker som altid i Løvens tegn, der er Vandbærerens polaritet. Det guddommelige modstykke, der skal integreres i sin reneste form for at skabe den smukkeste og mest ophøjede version af Vandbæreren. Alle tegnene har en modpol. En modvægt, kan man sige, der sikrer, at balancen ikke tipper, og harmonien kan indfinde sig.
Fuldmånen indtræffer kl. 19.27 på søndag den 5. februar på 16º 40’ i hhv. Løven (Månen) og Vandbæreren (Solen).
Denne Fuldmåne går igen ind og påvirker friktionen mellem Saturn og Uranus kvadratet, der fulgte os gennem det meste af 2021 og 2022. Det gamle vs. det nye. Frihed vs. begrænsning.
Uranus, der hersker over Solen i Vandbæreren ved denne Fuldmåne, slår tonen an og kan skabe nogle pludselige forandringer på bedste Uranus facon. The Great Awakener strikes again. Ingen ubevidst Tornerose søvn her. Måske står du midt i at få sluppet det gamle i dit liv for at gøre plads til alt muligt godt nyt. En nyfundet frihed, der måske blot er i dit indre, men ikke desto mindre virkeligt værdifuld for din udvikling. Det kan være på mange niveauer dette sker i de individuelle liv.
Forandring fryder – Release the Crown
Når Uranus træder så kraftigt frem som ved denne Fuldmåne, så vil forandringer nærmest være uundgåelige. Vi må og skal forandre os for fremtidens skyld. Hænger vi fast i det gamle, stagnerer energien, og livet går i stå. Vi uddør som art, hvis ikke vi tilpasser os og går frem ad. Vandbærerens tidsalder er i gang. Vi skaber vejen, når vi går på den. Det er nye takter og toner. Download de sidste nye opdateringer til menneskeligheden anno 2023. Det bedste til mig og mine venner…
Mars i Tvillingerne er vejen ud af Fuldmånekonflikterne. At tage konflikten mens den er frisk frem for at gå og skumle i krogene. Tal frit og åbent. Det er tid til at handle og tage action. Men det er vigtigt at kunne zoome ud og ikke tage alt personligt. At vi ikke handler i affekt og genoptager kontakten med et gammelt reaktionsmonster. Vær bevidst om dine handlinger, siger Fuldmånen.
Husk du kan også være med til Fuldmåne meditationen på søndag.
Når der er Fuldmåne på Vandbærer/Løve aksen, så er temaerne fx:
- Mig vs. os
- Selvoptagethed vs. ligegyldighed omkring individet
- Prangende fremtoning vs. tilbagelænet perspektiv og utilknyttethed
- At tage alt personligt vs. at zoome ud i heilkopterperspektiv
- Stædighed (begge er faste tegn)
Fuldmåner handler altid om at finde en balance. Denne gang oplyser lyset (Solen – der jo hører til i Løven) de ubevidste Løvesider (Månen – fortiden, familiekarmaen, følelserne), så vi kan blive bevidste om skyggesiderne.
Skyggerne kan ikke skjules under Fuldmånen, hvilket også referer til det engelske begreb at være ”Lunatic”/månesyge/tosset. Lyset fra Solen belyser simpelthen de uhensigtsmæssige mønstre og det vil kunne ses uden i verden eller i dit eget liv, hvis du ser efter.
Er du påvirket af Månen (fx født under nymåne/fuldmåne eller har stærk numerologisk 2´er energi, vil du kunne mærke månefaserne ekstra kraftigt.
Stil dig selv følgende spørgsmål under dit Fuldmåne arbejde:
- Hvor er jeg for fokuseret på mig selv og kigger ikke ud ad?
- Hvor i mit liv har jeg svært ved at være utilknyttet og indtage et højere overblik?
- Hvordan finder jeg en optimal balance mellem mig selv og alle andre?
Dig og planeterne
Har du planeter eller punkter (ascendant/MC) midt i de faste tegn (ca. 11-21 º i Tyren, Løven, Skorpionen eller Vandbæreren – jo tættere på 16 º jo kraftigere energi), så bliver du med stor sandsynlighed ekstra påvirket af Fuldmånen på en lidt kradsende måde, da der dannes kvadrat/opposition eller konjunktion med din planeter/punkter. Noget skal slippes så dit liv kan revolutioneres til det bedre. Travel lightly.
Hvilket hus/livsområde påvirker Fuldmånen hos dig?
Udgangspunktet for Fuldmånen er taget i dit ascendant-tegn og ved brug af tegnhuse og gælder derfor bredt. Du kan have en variation i fht. ascendantgrad og brug af det klassiske Placidus hussytem. Tjek derfor eget horoskop for nøjagtigt billede eller kontakt mig for en månereading.
Dig med ascendant i Vædderen
Fuldmånen påvirker dit 5. og 11. hus. Her er der virkeligt fokus på forholdet mellem alt det, du selv vil og måske en anelse barnlig (måne) opførsel kontra fællesskabet og bevidsthed, der måske kræver din opmærksomhed. Uranus skaber forandringer og revolution i dit 2. hus for indtjening og dine værdier. Måske rokeres der rundt, for at gøres plads til nye genstande. Det er netop Løvens 5. hus og Vandbærerens 11. hus, der også er i spil, så derfor er der ekstra fokus på disse temaer hos dig.
Dig med ascendant i Tyren
Fuldmånen påvirker dit 4. og 10. hus. Det er her ude og hjemme aksen, der er under lup. Der kan dukke temaer op, som du mærker meget kropsligt (det kan være noget der stresser med Uranus gennem dit 1. hus). Oplevelsen kan komme som et chok for dig, men husk at uanset, hvad det er, er alt sammen for dit højere bedste. Måske er der ekstra at gøre på jobbet, men dit behov for hjemmetid kan føles vigtigt også at prioritere, så livet stadig er sjovt. Tag tegnene alvorligt.
Dig med ascendant i Tvillingerne
Fuldmånen påvirker dit 3. og 9. hus – Videns- og formidlingsaksen. Her er det især vigtigt at tage sig af balancen mellem det, du tror du ved og det, du faktisk ved. Viden og sladder er ikke det samme og en fjer kan hurtigt blive til 10 høns. Måske er der teorier du endnu ikke har afprøvet. Vi lærer mens vi lever. Måske skal du til at lære noget fra dig af alt det, der klassificeres som nytænkende og innovativt. Der er knald på den spirituelle udvikling med Uranus i 12. hus.
Dig med ascendant i Krebsen (Krabben)
Fuldmånen påvirker dit 2. og 8. hus. Værdiaksen og ikke mindst aksen for ejendele, dybe følelser og besiddertrang. Det vil være godt for dig og din udvikling at tage dig af dine dybe mønstre med solen gennem sit 8. hus. Alt der handler om tabu og den slags, der trykker selvværdet og følelsen af din egenværdi er vigtig at tage sig af. Find modet til at bevæge dig dybt ned i undergrunden. Uranus ønsker at hjælpe dig på vej mod din højere livsbane, men først skal alt snavs af vejen. Det kunne handle om politik for dig og ingen gider jo en skandale, så stå frem inden det alligevel bliver gravet frem.
Dig med ascendant i Løven
Fuldmånen påvirker dit 1. og 7. hus. For dig handler Fuldmånen om balancen mellem dig selv og dine 1-1 relationer, hvad end det er partnere i kærlighed eller business. Uanset hvilke ubalancer, der måtte være, kan disse påvirke dig. Din karrierevej med Uranus gennem dit 10. hus er vigtig for dig og dine fremtid, og derfor må der også være klarhed og rene linjer i dine relationer. Sørg for at din selvfølelse ikke spænder ben for resten.
Dig med ascendant i Jomfruen
Fuldmånen påvirker dit 12. og 6. hus. Der er ikke noget som ubevidste mønstre, der kan forpurre en harmonisk dagligdag. Kig ind ad, men sørg samtidig for at være til rådighed i dine daglige rutiner. Hav et skarpt fokus på hvordan din mentale sundhed påvirker dit indre liv. Uranus har gang i at rykke på dine livsfilosofier og nye læringsfelter er undervejs.
Dig med ascendant i Vægten
Fuldmånen påvirker dit 11. og 5. hus. Det er netop Løvens 5. hus og Vandbærerens 11. hus, der også er i spil, så derfor er der ekstra fokus på disse temaer hos dig som hos Vædderascendanterne- blot med modsat fortegn. For dig handler det mere om at du tager din egen kreativtet og interesser til dig og lægger mere fokus på dette. Vær fx sammen med børn (dine egne eller andres) for at genfinde kontakten med dit indre barn. Spil skuespil eller gør noget andet, der bare er for sjov. Du trænger nok gevaldigt til det.
Dig med ascendant i Skorpionen
Fuldmånen påvirker dit 10. og 4. hus. Det er her ude og hjemme aksen, der er under lup som hos tyreascendanterne – blot med modsat fortegn. Der er et øget fokus på dit hjem og dit fundament med Solen gennem 4. hus og her kan det handle om at finde balancen mellem det følelsesmæssige behov for at blive set og anerkendt, men også finde ro til genopladning der hjemme. Der kan være udskiftning i dine relationer eller noget i parfoholdet, der kræver dit fokus og din energi.
Dig med ascendant i Skytten
Fuldmånen påvirker dit 9. og 3. hus. Fuldmånens tema for dig handler særligt omkring læring og formidling. Der kan være nye ting i din hverdag, der sætter skub i at få lært nogle nye skills. Måske har du et behov for at komme ud i verden, men der kan være ting i dit nærområde, der kræver din opmærksomhed først. Husk på at dit perspektiv er ikke den eneste måde, hvorpå man kan anskue verden.
Dig med ascendant i Stenbukken
Fuldmånen påvirker dit 8. og 2. hus. Giv dig tid til at tage dig af dine værdier. Dit fokus kan lægge i at tjene egen løn, men vær særligt opmærksom på dine motiver for at fylde skuffer og skabe. Tag dig af dine dybtliggende mønstre gennem kreative udtryk. Skab kunst med dine egne næver. Det vil give dig personlig frihed til at kunne udtrykke dig frit og kreativt uden trang til at eje det hele. Hellere have skabt en original end at eje tusind kopier.
Dig med ascendant i Vandbæreren (Vandmanden)
Fuldmånen påvirker dit 7. og 1. hus. Din krop og dine fysiske fremtoning er under luppen denne Fuldmåne, og der skal findes en balance mellem dig selv og din partner. Husk at tage dig af dig selv, dine behov og at feje foran egne døre. Nok kan du tilpasse dig andre, men hvad med dig? Sørg for en vis mængde frihed i hjemmet. Det er her Uranus hjælper med at skabe forandringer. Gør ikke som de andre. Gør det anderledes og lev alternativt.
Dig med ascendant i Fiskene
Fuldmånen påvirker dit 6. og 12. hus. Lad universet guide dig på rette vej. Husk at holde kontakten med din sjæl ved lige. Din dagligdag betyder også noget javist, men dit åndelige liv er lige så vigtigt for at du kan gøre, hvad du kom efter. Sørg for tid til refleksion og indsigt. Meditation og en indre praksis vil også gavne hverdagen. Tænk i nye baner. Løsningen på dine daglige problemer er kun en ny idé væk, men nye idéer kræver ro for at kunne lande. Giv dig selv et åndehul.
Du ønskes en magisk og indsigtsfuld Fuldmåne.
Kærligst
Carolina