You are currently viewing Cosmic Flash – Merkur i Krebsen 2022

Cosmic Flash – Merkur i Krebsen 2022

I don´t remember what you said, but I remember how it made me feel.

Merkur kommer på rutsjebanetur i følelsernes rige de næste 14 dage hos krabbemor. Når Merkur er her i Krebsens tegn, så er de logiske tanker udfordret og præget af evnen til at mærke og føle efter. Krabbens tegn er vandelementet. Vand husker og kan indeholde information, men en information, der kan være svær at omsætte til ord. Vores kroppe består hovedsagligt af vand, og derfor påvirkes vi også af Månen, der trækker i tidevandet. Månen hører til i Krebsen.

Merkurs sociale behov opfyldes i de nære og familiære relationer. Ude godt men hjemme bedst. Vi kan få et ekstra pust af nostalgi og tænke os tilbage til de gode gamle dage, hvor himlen altid var blå ved sommertide, og sneen troligt faldt blidt og tykt i vintermånederne. Dengang da far var dreng, og mor blot var en sød lille prinsesse med lyse rottehaler og en kjole så fin. Det var tider.

Kommunikationen bliver lidt sløret af alt det vand. Et billede siger mere end tusinde ord. Det kan måske hjælpe på hukommelsen hos bedste Anna på plejehjemmet at bladre i familiens album. Det er ikke altid, at der skal siges så meget. Måske skal der blot holdes en hånd og samværet ske i stilhed. Ikke så meget snak, men mere indlevelsesevne.

Merkur i Krebsen øger indlevelsesevnen og tænker i billeder.

Paint the picture

Du kan passende bruge tiden med Merkur i Krebsen på at male et Skagensmaleri, der indkapsler alle det følelser, der rummes. Nyn en salme fra en tid, der var, og brug evnen til at forestille dig det, som kommer. Når vi visualiserer påvirker vi vores følelseslegeme. Det virker i alle retninger. Fra tristhed til glæde og fra vrede til kærlighed.

Praktisér taknemmelighed over alt det, der er, lige i det nære. Pleje familiære bånd også selv om det ikke er din blodbeslægtede familie, men måske din nyfundne sjælefamilie, der altid har været savnet. Som at finde hjem efter en lang rejse. Tryghed.

Det kan være svært ikke at opfange alt det usagte, der ligger og skvulper rundt i de æteriske lag. Den 6. sans er tændt og sanser alt omkring sig, som radaren på en ubåd. Få sat ord på de billeder, der dukker på på nethinden. Fortidens oplevelser gemmer sig rund i alle kroge og påvirker vores energi, indtil følelserne er forløst.

Som dagene skrider frem mødes Merkur med Solen og Ceres. Det bliver ikke desto mindre vigtigt at tage sig af følelser og få sat ord på de gamle tilstande. Over for det hele står Pluto i Stenbukken og kan få rodet til at rykke sig løst og båden til at vippe. Bølgerne kan gå højt. Ikke mindst fordi næsten hele Merkurs transit indgår i et udfordrende storkvadrat, der inkluderer vredens og handlingens planet Mars i Tyren (som du kan læse om her), der er sammen med sandsigeren Eris i Vædderen og livgivende Haumea i Vægten sammen med Månen i Skorpionen, der også er aktuel omkring den 8. juli.

Nogle i familien ser måske helst at gamle tilstande bliver i gammel tid, men det er ikke helt sådan universet spiller. Tiden er relativ og er noget, vi mennesker bruger i vores lineære tænkning. På sjælsplan eksisterer tid ikke, som vi kender den her på jorden. Mange liv leves på en gang. Det er også derfor, at healing under sjælerejser virker så fint. Alt hvad der ligger begravet under overfladen kan let hvirvles op, når man støder på en traumetrigger i dette liv, selvom det oprindeligt stammer fra et andet. Derfor er nu mindst lige så godt, som et hvilken som helst andet tidspunkt til at tage sig af alt det usagte, som spøger i kulisserne.

Vælg livet og kærligheden til. Neptun influerer med kosmisk kærlighed fra Fiskene sidst i transitten. Husk at på et andet plan er alle oplevelserne valgt til for at lære om livet. At lære hvad vi er, indebærer læren om det modsatte her på jorden i dualiteternes verden. Er det et problem, kan vi jo passende vælge om næste gang eller tage en samtale med hovedbestyrelsen om, der kan ændres i opsætningen. Når vi ser det hele i et andet perspektiv forandres udsynet og opfattelsen af det oplevede.

God fornøjelse med Merkur i Krebsen.

Kærligst

Carolina

Kom med i facebook gruppen "Cosmic Powered Living"

Cosmic Powered Living - Facebook gruppe for Cosmic Circles og Lunaracademy

Er du nysgerrig på at arbejde med de kosmiske energier? Så kom med i den lukkede facebookgruppe “Cosmic Powered Living”, hvor du har mulighed for at spørge ind og dele erfaringer og oplevelser med ligesindede. Du er mere end velkommen, kære sjæl.