You are currently viewing Cosmic Flash – Fuldmåne i Vandbæreren 2022

Cosmic Flash – Fuldmåne i Vandbæreren 2022

Now I do it just for me

På fredag er der en flot Fuldmåne, der oplyses i Vandbæreren. Herligheden sker den 12. august kl. 03.35, der er natten til fredag. Solen er på hjemmebane hos Løven, da han hersker her. Solguden, der har været tilbedt til alle tider i samspil med Månegudinden, der står lige over for på himlen. En Fuldmåne er en opposition. Modsætninger. Et fælles fodslag skal findes mellem to polariteter for at skabe harmoni og balance.

Månen er følelsernes land, der i Vandbæreren godt kan være distancerede og have det bedst med en vis afstand, så der kan intellektualiseres og eftertænkes. The Lone Wolf. Det mærkes allerede fra sidst på aftenen i dag, hvor Månen skifter fra Stenbukken til Vandbæreren.

Solen i Løven skinner med bevidsthedens lys, der omvendt godt kan blive lidt for optaget af sit eget spejlbillede, hvis energien kammer over. Skal vi ikke bare sige, at i Jylland kan vi i hvert fald godt skrue lidt op for vores solenergi og personligt shine i vores liv – bare sådan jantelovs generelt. Måske er det bedre på Fyn eller Sjælland?

Løven i sin naturlige arketype er dybt personlig, og Vandbæreren er distancens mester, men med et godt overblik. Begge energier har noget at lære af hinanden. I et balanceret samspil skabes der magi – 2+2 giver 5 eller mere – positiv synergieffekt. Vi er ikke på jorden for at være distancerede, leve i fugleperspektiv og være hvad der kan virke som kølig, cool, chill.

Løvearketypen ønsker, at vi tager det skuespil, som er livet, så alvorligt, at der er plads til leg. At vi lever os ind i hovedrollen med liv og sjæl. At vi lægger vores hjerteblod i det og er passionerede for at leve fuldt ud og helt. For hvad er livet om da personligt? For ja hvad med dig og hvad med din oplevelse af det liv, som er dit. Du er her da ikke kun for at være statisten i andres prisbelønnede film. Nej den røde løber er også til dig. Hvad der er bedst for den enkelte er også bedst for fællesskabet i sidste ende.

Fuldmåne i Vandbæreren - Astrologi hos Lunaracademy v. Carolina Søndergaard

Life on Demand - yes please.

Månen er tæt sammen med gamle strukturerede Saturn, der holder god ro og orden i alle lovmæssigheder her i Vandbærerens tegn. Vi har stadig gang i t-kvadratet mellem Saturn, Solen og Mars, Uranus og den nordlige måneknude, som har været igangværende hele august. Derfor har Fuldmånen virkeligt noget goddaw i sig, der kan være fyldt med gnister.

Mars er konflikternes planet, mens Uranus er elektricitetens planet og kan gå en på nerverne. Men altid for det bedste. For fremtidens skyld. Ville du rykke dig ud af flækken ellers? Der er kamp i luften, men også meteorregn og god chance for stjerneskud. Det er lige før, at du kan skimte Luke Skywalker med sit lyssværd på nattehimlen, hvis du er heldig.

Til at give lidt ”ro” på konflikterne har vi Eris i Vædderen. Det må så være en form for kosmisk joke. Planeten for sandhed og stridens gudinde, der kan skabe splid med sine direkte ord. Det bliver næppe mindre sandt af den grund. Sandheden sætter os jo som bekendt fri, og det er jo lige det Uranus har som opgave.

Usandheder og løgne kan begrænse os i vores udvikling, så lad os får det hele på bordet og være autentiske. Hamsterhjulet virker ikke for mange. Den måde at leve på, som vi selv som mennesker har skabt, er den overhovedet bygget til mennesker? Til liv? Er der nok plads til sødmen også? Til det gode liv? kunne Løven spørge Vandbæreren. Skulle teknologien ikke give os mere frihed?

Fuldmåner er gode til at slippe på. Det er kulminations fasen. Noget har nået sit absolut toppunkt – sit klimaks og temaerne kan netop være behovet for, at der tages hensyn til individet. Til mig og til dig. At vi kan plukke og sammensætte vores liv, som vi ønsker. Life on Demand. For hvorfor skulle vi ikke kunne det? Så længe det ikke går ud over andre?

Geenie i lampen giv mig mere end blot tre ønsker. Ikke alle trives ved et vækkeur, der ringer kl. 05.30 om morgenen. Ikke alle fungerer med 37 timers arbejdsuge eller en lang dag i børnehave med ukendte og upersonlige mennesker. Sæt kreativiteten og livskraften fri, find din indre lampeånd og lade os så skippe hovedparten af alle de dumme, rigide regler, så vi kan shine som menneskehed på vej ind i fremtiden. Ægte og autentiske. Unikke og særlige på hver sin måde.

And what´s in it for you?

Fuldmånen sker på 19º 21’ i henholdsvis Løven og Vandbæreren. Det er på det faste kors at udfordringerne sker. Så har du planeter på ca 16-22 grader i Tyren, Løven, Skorpionen eller Vandbæreren, så kan du måske mærke at der er arbejde at gøre her i dagen omkring Fuldmånen. Har du derimod planter på ca. 16-22 grader lufttegnene Vægten og Tvillingerne eller ildtegnene Vædderen og Skytten, så får du et godt boost på en eller anden facon alt efter placeringen i huse. Og du kan faktisk opleve begge dele på samme tid.

Ønsker du et magisk, indsigtsfuldt og potentielt livsforandrende indblik ind i dine personlige stjerner, så er det lige her det sker.

Og i morgen skifter Venus jo tegn til Løven lige inden Fuldmånen, så hvis du kan en mere, så snup lige den med, for det er en skøøøøn energi. Du finder blogindlægget om Venus i Løven her.

Kærligst

Carolina

Kom med i facebook gruppen "Cosmic Powered Living"

Cosmic Powered Living - Facebook gruppe for Cosmic Circles og Lunaracademy

Arbejder du med dig selv, har du oplevet en spirituel opvågning, mødt aliens eller er bare en nysgerrig sjæl på rejse? Vil du tage det hele et kosmisk tak op i vibrations niveau?

Så kom med i den lukkede facebookgruppe “Cosmic Powered Living”, hvor der deles spirituelle oplevelser, erfaringer med forskelligt energi værktøj som krystaller, essentielle olier, numerologi, astrologi, sjælerejser og meget andet, som det kommer dumpende fra himlen.

Hver uge er der “Ugens magiske kort#, hvor jeg kanaliserer 3 budskaber til den kommende uge. Det er hver lørdag – med mindre livet kommer i vejen, så rykkes det til søndag. 

Der er hverken adgangskrav eller dresscode. Blot du er nysgerrig, åben og villig til at holde vibrationerne oppe.

Du er mere end velkommen til at dele din livsrejse med os andre eller blot være med på en lytter, kæreste du.