You are currently viewing Cosmic Flash – Ceres i Tvillingerne 2022

Cosmic Flash – Ceres i Tvillingerne 2022

Ceres skifter til Tvillingerne – Second time around

Vi får igen glæde af Ceres i Tvillingerne fra 9. februar til den 15. maj. Hun stod i Tvillingernes tegn henover sensommeren 2021 (fra 31. juli 2021), og gik så retrograd den 10. oktober 2021 fra 12 grader i Tvillingerne. Den 21. december 2021 bevægede hun sig igen ind i Tyrens tegn, hvor hun opholder sig indtil på onsdag. Den 28. marts er hun tilbage, hvor hun slap i oktober.

Ceres er en af de nyere gudinder på himlen. Eller faktisk er hun slet ikke ny, da hun blev opdaget tilbage i 1801. Dog er hun ikke taget i brug i astrologien sådan rigtigt, før i 2006, hvor hun blev ophøjet til dværgplanet. Ikke alle astrologer benytter sig af hende i horoskoptydninger endnu. Det tager nogle år at få forsket i energien fra en ”ny” planet, og få den på plads i horoskopet. Det går frem ad.

Ceres er en høstgudinde og er årstidernes planet. Hun står for cyklus, renhed og ordentlighed. Hun er Jomfruens nye hersker, og hendes mytologi passer perfekt til Jomfruens karaktertræk. Den herskende planet i et tegn og dens stjernetegn korresponderer i energien. De er på bølgelængde og forstår hinanden.

Når nu vi skal i gang med 2. omgang Ceres i Tvillingerne, så er der fokus på at skabe renhed og orden på Tvillingernes område: medier, vidensdeling, kommunikation, tanker, læring, venskaber, lokalområdet og det sociale liv. Ceres ønsker at gå i detaljer og sikre, at der er sorteret grundigt og skabt de bedste betingelser for den kommende cyklus.

Med Ceres her kan vi passende spørge os selv: Er vores ord og tanker rene og ordentlige. Er det frugtbart? Fordrer de en god høst? Ceres lærer os om, at vi høster, som vi sår. Tal pænt og fej foran egen dør. Er frøene (ord og tanker) af god kvalitet og lægges de i en velplejet jord, der vandes og kæres for, kan vi forvente en god høst. Lader vi omvendt bare stå til og lade ukrudtet vokse, så er betingelserne for dårlige til, at der kommer noget godt ud af det.

En anden mulighed er, at der kommer endnu større fokus på at handle lokalt. Fra bondegård til køleskab. Har du eller en, du kender, sådan en form for business, kan der komme medvind på cykelstien. Måske er det på baggrund af, at varer ikke kan skaffes langvejs fra. Uranus i Tyren kan godt drille her.

Men det giver vel også bedre mening at vores mad kommer fra naboens mark frem for fra Brasilien. Der er bedre økonomi og økologi i at handle lokalt, og du ved, hvordan dine varer, er behandlet. Win-win for natur og miljø samt dine naboer og dig. Og så smager hjemmedyrkede grøntsager altså også bare bedre.

Høstplaneten Ceres skifter til Tvillingerne. - Astrologi og horoskoptydning - Lunaracademy

Less is more – Kvalitet frem for kvantitet

Med Ceres kan der være lidt ”less is more” i luften. Det er ikke mængden af ordene, der siges, men kvaliteten og renheden af dem, der betyder noget. Vi har som sociale væsener brug for nære relationer, vi kan kommunikere med. Venskaber, hvor der er rene linjer uden al mulig fnidder, løgn og mudderkastning. Måske er der nogle, der skal sorteres fra, og måske er der nye, der skal vælges til for, at du føler dig næret. Spild ikke tiden på venskaber, der ikke nærer dig og får dig til at vokse op til at være den smukke blomst, som er dit fulde potentiale.

Ceres´ energi er meget omsorgsfuld og moderlig. Egentlig passer hendes energi rigtig godt ind i årets ydre og indre numerologiske vibration. Hende der passer, vander, gøder og plejer – i Tvillingerne med ord og tanker.

Har du endnu ikke tilmeldt dig nyhedsbrevet og fået e-bogen Cosmic Flash – 2022 Edition kvit og frit, kan du stadig nå at gøre det i tilmeldingsformularen under blogindlægget her.

At få hånd i hanke med det tankespind, vi let kan strømme ud i, kan være en udfordring i et samfund, der primært er styret af tænkehjernen og ikke den intuitive hjernehalvdel. Vi kan ikke tænke os til alt, men 1000-vis af tanker kører alligevel på autopilot og afgør vores følelser og dermed vores handlinger. Med Ceres i Tvillingerne er det på tide at få skabt noget struktur og orden i informationerne.

Høstplaneten Ceres skifter til Tvillingerne. - Astrologi og horoskoptydning - Lunaracademy

Observe and decide

Meditér og plej dine tanker. Observer dem og lad dem ikke tage styringen over dit liv. Meditation kan være alt fra at sidde i lotusstilling på en bjergside i Nepal til at fjerne ukrudt mellem fliserne på terrassen hjemme i Svendborg. Det vigtigste er, at farten sættes ned, blodtrykket sænkes og at du bliver mindless og kommer tilstede i nuet. Egentlig er ordet mindfulness underligt, da det handler mere om at tømme hovedet for alle ligegyldige, flygtige tanker end at stoppe mere aktivitet der ind.

Det kan også være, at abonnementet på tv-pakken skal opsiges, at de grumme nyheder skal slukkes, at tiden på sociale medier skal sættes ned, eller i det mindste bevidstgøres, så du igen ikke er styret af noget ydre, men selv tager styringen over, hvad du vil fodre dine tanker med.

Man kan let blive fanget i en afhængighed helt ud af det blå. Det er designet sådan. Ligesom placeringen af slikhylderne lige ved kassen i supermarkedet er til for at friste, mens vi venter, lige så vel drager vi (forhastede) konklusioner ud fra en overskrift på forsiden i avisen. Særligt når vi er styret ubevidst af tankerne. Mind control. Ufine tricks, der kan være så subtile, at man ikke opdager dem, før man står i l*rt til halsen. Og med Tvillingernes kommunikations planet Merkur nede i Plutos mørke og transformerende kælder i øjeblikket, så er det væsentligt at alt skidt kommer til overfladen.

Det, vi fokuserer på, vokser. Sorter ud med hård hånd. Vær kritisk og nysgerrig på samme tid. Energien fra Ceres belønner for veludført arbejde på den korte bane. Saturns karma er mere langsigtet, mens Ceres´ er inden for en kortere ramme. Instant karma.

Så god fornøjelse med det.

Kærligst

Carolina

PS. Er du astrologi nørdet med dit eget horoskop, kan du se hvilken hus (livsområde), du har Tvillingerne i. Det vil være her, du personligt bliver påvirket af Ceres´ transit. Ellers kan du bestille en horoskoptydning, hvor du også får en lille skriftlig oversigt over dine placeringer med, så du selv kan blive din egen hobby astrolog.

Astrologien har i hvert fald taget mig med storm og er vildt lærerigt og udviklende både personligt, psykologisk og sjæleligt.

Få E-bogen "Cosmic Flash - 2022 edition" med det kommende års numerologiske energier kvit og frit, når du tilmelder dig nyhedsbrevet.

Lunaracademy Vibrations - Gode vibrationer i indbakken

Tilmeld dig Lunaracademy Vibrations lige her.
Du modtager efterfølgende e-bogen i din indbakke.

[mc4wp_form id="1932"]

Dit privatliv er dit. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen med et enkelt klik. Ingen spam, kun høje vibrationer, tips til din spirituelle udvikling og energiopdateringer fra stjerner og tal.

Cosmic Flash – 2022 Edition værdi: 149,-