Numerologi

Vil du dykke dybere ned i numerologiens verden, er der indsigter at hente her på siden om historie, navneskifte, karmisk udrensning og meget mere.

Through various ancient wisdoms,
we can seek out the truth of our true origin.
Through a hidden world of energy and vibration,
we can learn about ourselves.
We are evolving as humans
and the cosmic souls that we truly are.

Hvad er numerologi?

Numerologien er læren om tal, arketyper og vibration/energi.

Numerologien er læren om tal, arketyper og vibration/energi. Lidt som med astrologi har tallene også deres arketypiske betydninger, som man kan lægge op i et system, som får det hele til at give mening for en numerolog, der kan oversætte tallene til et forståeligt sprog.

Den type numerologi jeg arbejder med er den kaldæiske numerologi, der menes at stamme helt tilbage fra Atlantis tiden. Numerologi er altså slet ikke noget nyt fænomen.

Vi har alle forskellige vibrationer med os gennem både vores fødselsdato og vores navne, som kan bruges til at lære os mere om os selv som mennesker og som sjæle, vores udfordringer/medfødte talenter og ikke mindst vores livsformål.

Gennem bevidst brug af numerologien kan vi eksempelvis udskifte vores navne og på den måde opnå mere harmoni i vores liv. Flere og flere skifter efterhånden deres navne gennem numerologien. De personlige årsager kan være mange, men et fællestræk er for at udleve vores fulde potentiale.

De vibrationer vi sender ud i verden bl.a. via vores numeroskop og øvrige energi, gør at vi tiltrækker forskellige oplevelser og udfordringer. Et numerologisk navneskifte er blot en måde at bruge numerologien på.

Vi kan også bruge numerologien til at dykke dybt ned i de energier, vi har med os fra fødslen og bruge det som et værktøj til at lære os selv at kende, sjæleligt og psykologisk, samt at blive mere bevidste om vores mønstre, vores potentialer og livsvej. 

At lære os selv at kende helt til bunds er en vigtig del af menneskets (og sjælens) udvikling. Rigtig mange føler sig set på en helt autentisk måde i en numerologisk session, der både kan være indsigtsfuld, transformerende og kan få livet til at give mening på et helt nyt niveau.

Numerologien kan også bruges til at finde de optimale datoer til opstart af virksomhed, udgivelser af produkter, bryllupsdatoer og meget mere. Vi kan bruge numerologien i hverdagen til bedre at forstå vores børn eller parforhold, vores kæledyr, energien i vores bolig og dagenes, månedernes og årets energi på en helt ny måde. Kun fantasien sætter grænser.

Velkommen til en spændende verden af energier og vibrationer.

Numerologi og navneskifte

Numerologisk navneskifte handler om energi og vibration.

Alt er energi og potentialer

“Resultaterne i dit liv afhænger af, hvordan du bruger det, du har med i værktøjskassen”.

Vi lever i et univers, hvor alt er energi. Her på planeten er vi styret af de universelle love. Lige tiltrækker lige. Vi tiltrækker det, vi er et match til. Vær det, du ønsker at modtage. Det har du måske hørt om før? Vi udvikler os som aldrig før – processen er speedet op.

Vores medfødte tal er altid potentialer og kan udleves både harmonisk og uharmonisk alt efter vores bevidsthed, modenhed og vores øvrige numeroskops harmoni eller mangel på samme. Med et rent numeroskop med tilsvarende gode undernumeroskoper støttes du optimalt i at tiltrække og overvejende udleve de harmoniske aspekter af dine medfødte tal.

Der skal dog stadig arbejdes og udvikles med energierne, og jo mere du gør det med en høj, fokuseret bevidsthed, jo bedre og hurtigere kan du udleve dit højeste potentiale.

Et rent balanceret numeroskop med stærke undervibrationer gør udviklingen langt lettere, og du kan bedre få det maksimalt bedste ud ad din medfødte essens.

Alt er energi og de vibrationer, du har med dig i både fødselsdato og medfødte navne, er nogle, du skal lære noget af som sjæl. Det er ikke tilfældigt, at vi fik de navne, vi fik, ligesom at vi også vælger vores familie og livsformål. Som med alt andet her i livet, er vores navne og de vibrationer, vi har med i bagagen, ikke en livstids dom. Vi er hele tiden i udvikling.

Hvis du er udfordret af gentagne temaer eller ønsker at skifte retning i livet, er numerologien en mulighed, ligesom det at gå til psykolog, til fysioterapeut eller gå på kur, er en mulighed (sådan er det for mig – mit navn er ikke den, jeg er inderst inde). Der er mange måder at arbejde med energier på her på jorden – numerologi og navneskifte er blot en måde ud af mange.

Der er fri vilje her på planeten. Om du går til højre eller venstre er op til dig. Du kan arbejde med det, lære af livet og når du (måske) er klar og har lyst, kan du vælge at skifte til renere numerologiske vibrationer for at få mere flow ind i livet eller prøve kræfter med et nyt perspektiv. Det kan være en del af din rejse. Numerologien kan give et helt nyt bevidsthedsplan at arbejde ud fra.

Mange numerologer tilbyder en kort samtale, inden du vælger en navneskifte session, så du kan mærke om, i er et match. Du kan også vælge at få en tydning af dit nuværende setup for at se, om numerologien også giver mening for dig. Under alle omstændigheder kan du lære endnu mere om dig selv.

Der er mange veje til personlig og sjælelig udvikling. For nogle er navneskifte det rette, for andre ikke. Numerologien kan give gode indsigter, uanset om du ønsker at udskifte dit navn eller ej. Kun du ved hvilken vej er den rigtige for dig, og hvad du er klar til i dit liv.

Universet består af energi og vibration. - Lunaracademy - Numerologi, astrologi og sjælerejser i Silkeborg.

Mange skifter jo navne alligevel, så hvorfor ikke gøre det bevidst?

Når vi eksempelvis bliver gift, vælger mange at tage fx mandens efternavn, eller man sammensætter et nyt sammen måske af begge parters efternavne. Det kan give kaotiske omvæltninger særligt i det første år, når man skifter navn (især når det er helt ”tilfældigt” valgt), og du ikke ved om, det er mere eller mindre harmonisk end før. 

Jeg prøvede det selv, og jeg ville ikke gøre det igen på samme ”tilfældige” måde med den viden, jeg har nu, trods det at jeg faktisk var ret heldig med mit daværende setup. Men så fik jeg også prøvet det. Det var en del af min livs oplevelse og også min vej mod numerologiens magiske verden.

Det kræver en uddannet numerolog at sammensætte den komplekse sammensætning af vibrationer, da der er mange ting, der skal harmonere. Et navn er ikke bare et navn. 

Skifter du et navn eller et bogstav, sker der ændringer i hele det numerologiske regnestykke, og det vil ofte kunne mærkes tydeligt – især hvis du er energi sensitiv. Er store livsændringer efter et navneskifte tilfældige tilfældigheder? Ikke i numerologiens verden, hvor der kan gemme sig en stor del af forklaringerne.

Tager du dig et nyt navn fx ved indgåelse af ægteskab uden at konsultere en numerolog, kan du være heldig med dit nye navn, men det kan lige så vel være det modsatte. Det skal ikke fremgå som en skræmme kampagne overhovedet ikke – det er blot min livserfaring og en læring, jeg har valgt i dette liv. 

Alt sker dog af en grund. For mig giver det god mening, at det især kan være de første år af et ægteskab, der er særligt skrøbelige, fordi ens livsvej, følelser og tanker ændrer sig meget med det nye navn. Man tiltrækker helt nye ting.

Intet er tilfældigt

De navne, vi får ved fødslen, er ikke tilfældige (det er der ikke rigtigt noget, der er i min verden). Der gemmer sig helt sikkert læringer i dette nye navn, som sjælen har sat sig for at lære og undersøge. Det hele sker bare på et ganske ubevidst niveau, som vi ikke nødvendigvis opfatter med vores dagsbevidsthed.

Det samme gælder også, hvis du har været ved numerolog, som fx ikke bruger undernumeroskoper, fordi det er relativ ny viden. Verden udvikler sig og det samme gør erfaringsgrundlaget – også inden for numerologien.

Gennem min personlige oplevelser med numerologien har jeg mærket en markant forskel med skiftet mit medfødte navn til mit ægteskabelige navn, og fra det til et rent hovednumeroskop og fra uhamoniske undernumeroskoper til mere harmoniske.

Numerologi er meget mere end navneskifte.
Det er en skattekiste fyldt med selvindsigt,
der kan hjælpe dig på din vej gennem livet.

Hvorfor virker det at skifte navn?

Først og fremmest: Alt er energi og vibration. Bogstaverne i dine navne er lyde, som vibrerer på et bestemt niveau. (Find frem til dine navnes vibrationer lige her).

Det bedste billede, jeg kan give, er følgende:

Forestil dig du har et instrument. Lad os sige en guitar. Det har et par fine strenge, en er sprunget og en anden er for slap. Det er lidt sådan, det kan føles, at have et ubalanceret numeroskop i større eller mindre grad. Nogles guitar er ”bedre” fra start, andres er mere udfordrende. Alt er som det skal være.

Tallene i din fødselsdato er dit maksimale potentiale – din essens – sjælens formål. Som et horoskop, hvis du kender til astrologiens verden. Det er dit unikke blueprint, dit personlige skattekort.

Jeg tegner lige et billede mere:

Mark Knopfler (som er vildt god til at spille på guitar) siger vi, er din fødselsdato = max potentiale. Hvis Mark Knopfler får den bedste guitar (et balanceret numeroskop), bliver han måske hurtigt god. Får han i stedet lige serveret en hullet gammel guitar (et ubalanceret numeroskop) kan det være mere udfordrende. Om end intet er umuligt.

Den gamle slidte guitar kan være svær at spille noget smukt eller fedt på – ikke umuligt. I det mindste kan han lære at spille og lære teknikken, måske er det faktisk det, der ender med at lære ham ret meget om livet. Måske der skulle læres lidt om tålmodighed, noget særligt om følelser, tanker, om at hjælpe men uden at please eller noget om at stå ved sig selv. Det kan være hvad som helst, vi kommer for at få en oplevelse og erfaringer med.

Der er selvfølgelig en masse læring at hente i et ubalanceret numeroskop. Og du fik dit navn af en grund. Der var noget, du skulle lære, opleve og udleve. 

Måske har du lært det, der var, siden du stødte på numerologien. Måske er du netop nu klar til at tage dit liv her på jorden til nye højder og ikke mindst måske er det netop en del af din vej at gøre dig erfaring med energier i det at skifte navn. Det er som altid op til os selv og vores egen nysgerrighed, lyst og vilje, hvilke veje vi vil begive os i kast med her på jorden.

Når du skifter dit navn til et harmonisk numeroskop, som harmonerer optimalt med dit højeste selv, så er det som at lægge den bedste, nyeste og mest velspillende guitar i guitaristens hænder. Du får de bedste muligheder for kunne spille det stykke musik, du kom for at spille. Men det tager lidt tid at vænne sig til alt det nye.

You were born with wings.
Why prefer to crawl through life?

- Rumi

Navneudrensningsfasen

Ind med de nye vibrationer og ud med de gamle. Navneudrensningsfasen tager oftest ca. 2 år indtil det karmiske slip.

Navneudrensningen kan vi sammenligne med, at ham her Mark (guitaristen) i årevis havde spillet på en dårlig guitar og nu lige skal i gang med at øve sig lidt med den nye.

Havde han eksempelvis mistet troen på sig selv, skal den bygges op osv. Var der vrede og nedlukkethed, skal det forløses. Var der forvirring, skal der blive klarhed. Det er det, der sker sådan løseligt oversat. Efter et par år er de nye vibrationer integreret, og du er nu ved at være super godt kørende i dit nye numeroskop.

Det tager ca. 2 år at få integreret dit nye numeroskop og udrenset/sluppet de gamle energier. Navneudrensningen kan (for nogle) allerede starte, når beslutningen om at skifte navn er taget. Indtil dit karmiske slip, som det kaldes, kører du lidt med begge numeroskoper og det gamle falder gradvist mere i baggrunden, mens de nye vibrationer integreres. Man kan opleve at uddrensningen sker i ryk, hvor der lige ind imellem dukker noget nyt (gammelt) op for så at blive forløst og sluppet.

Personligt ved mit første numerologiske navneskifte oplevede jeg, hvad man kan kalde en ”Honey Moon” fase. Første måned var jeg seriøst ”high on life”. Derefter havde jeg en måned, der var lidt hård følelsesmæssigt. Heldigvis tog jeg mig tid til at bearbejde det, der dukkede op, så det slap, og jeg kunne komme videre med at udforske det nye.

Det er vigtigt at tilføje, at man ikke oplever noget, der ikke allerede var en del af ens liv, men bevidstheden på det, kan forstærke følelsen og få det til at virke større end før. 

Jeg får stadig støtte af mine personlige hjælpere og vejledere, når noget dukker op, hvis det ikke er noget, jeg kan klare selv. Vi behøver nemlig ikke at klare alting selv, og det kan være rart med et nyt forfriskende perspektiv.

For hver dag der går bliver jeg mere og mere den ægte version af mig. Den, jeg virkeligt, er. Mit autentiske selv. Den samme følelse, ønsker jeg at hjælpe andre til at opnå i deres liv. For det er truly amazing. Og på den måde skaber vi en kærligere og bedre verden, hvilket overordnet set er mit formål med at være her på jorden denne gang – udvikling gennem leg, åbenhed og nysgerrighed.

“Den numerologiske navneudrensnings fase er som to stykker musik, der afpilles samtidigt. Langsomt fader det gamle ud og det nye stykke overtager. Livet udfolder sig på en ny måde fra et nyt perspektiv”.

Lunaracademy - Numerolog i Midtjylland

Lær mere om tallene og dine navnes vibrationer

Lær om de numerologiske talvibrationer - Lunaracademy - Numerolog i Silkeborg

Følg Lunaracademy

Følg med i Cosmic Daily Energy, der udgives hver dag, Cosmic Flash numerologiske månedsenergier
og de astrologiske planetskift samt meget mere på Facebook og Instagram.